ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Vestas mister dansk topchef i Kina

Vestas skifter topchef på et af sine vigtigste markeder, idet selskabets direktør i Kina, Lars Andersen, der ligeledes er en del af Ditlev Engels inderkreds i Vestas-regeringen, medio november angiveligt forlader selskabet.

Det erfarer nyhedsbureauet Direkt.

Selv afviser Lars Andersen fuldstændigt at kommentere rygterne, men ifølge Direkts oplysninger skulle medarbejdere internt i Vestas være blevet orienteret om Lars Andersens afgang.

Hvad afgangen skyldes er uvist, men det forlyder, at Lars Andersen skal til USA.

Lars Andersen har været ansat hos Vestas siden 2001, og blev i 2008 udnævnt som president for Vestas China.

Han startede sin Vestas-karriere som chef for projektdesign hos NEG Micon Control Systems (2001-2003), blev siden projektchef for Vestas Asia Pacific (2003-2006), og var i perioden 2006-2008 adm. direktør og senior vice president for Vestas Wind Technology (China). Lars Andersen afsluttede i 2008 Vestas' lederuddannelse på IMD Business School i Schweiz.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis