ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Verdens bedste lavpris-selskaber fundet

Til World Low Cost Airlines Congress har branchen nomineret seks flyselskaber til at være verdens bedste i lavpris-kategorien. To af selskaberne flyver ud af Danmark.

AirBaltic, Tiger, AirAsia, Ryanair, Spicejet og Air Arabia er de seks nominerede, og både AirBaltic og Ryanair har ruter til og fra Danmark.

Til gengæld er blandt andet EasyJet, Cimber Sterling og Transavia (der netop har opgivet at drive forretning i Danmark) blevet forbigået.

Topchef i AirBaltic, Bertolt Flick, er yderst fornøjet med nomineringen.

"Vellykket rekonstruering og fokuseret forvaltning af flyselskabet har givet AirBaltic internationale udmærkelser for sine resultater som et netværksselskab. AirBaltics nominering er en anerkendelse af vores lavprisstruktur og rimelige billetter til passagererne," siger han ifølge den norske erhvervsside dn.no.

Erobrer markedet

Mens lavprisselskaberne ekspanderer kraftig og overtager store markedsandele, går det værre for de de traditionelle flyselskaber.

Ifølge nyhedsbrevet check-in.dk faldt antallet af betalte sædekilometer i SAS fra 2008 til 2009 med 16,7 pct. Dermed sætter SAS verdensrekord i tab af passagertrafik, skriver nyhedsbrevet.

Modsat er de billige flyselskabers passagertal gennemsnitligt steget med 12 pct. fra juli sidste år til juni i år, viser en opgørelse fra lavprisflyselskabernes organisation ELFAA.

AirBaltic har tidligere modtaget titlen som Airline of the Year 2009/2010 fra European Regions Airline Association (ERA).

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis