Når den nye topchef for Lufthansa, Christoph Franz, sætter sig bag skrivebordet 1. januar, vil én opgave stå højt på dagsordenen. Skal ekspansionen være lokal eller global. Beslutningen har afgørende betydning for SAS.
Analytikerne vil følge Christoph Franz' udtalelser og handler meget tæt, og for det tyske investeringsselskab Acatis Investment burde sagen være klar.
"Opkøb uden for Europa giver mest mening. Selv om Tyskland og de omliggende lande har et stort kundepotentiale, så er driftsudgifterne helt enorme, sammenlignet med ekspansion i Golfstaterne og i Asien," siger fundmanager Hendrik Leber til Bloomberg News. Acatis sidder på 450.000 Lufthansa-aktier.
Strategiskift
Løfter Franz blikket ud over Europa, vil der være tale om et reelt strategi-skift.
Den nuværende topchef Wolfgang Mayrhuber har brugt sine otte år som topchef på at købe europæiske selskaber som Swiss International Airlines, Austrian Airlines, British Midland og Brussels Airlines.
Luftfartsanalytiker i den franske storbank Société Générale, Jonathan Wober, peger på, at Mayrhubers strategi bunder i, at Lufthansa ikke selv har haft adgang til de store lufthavne i Storbritannien og Frankrig, og derfor har "købt sig ind" via de regionale selskaber.
Ifølge Bloomberg er Lufthansa allerede i forhandlinger med de nordiske regeringer om en overtagelse af SAS, og en aftale kan være på plads inden sommer.
Hverken SAS eller Lufthansa har ønsket at kommentere Bloombergs oplysninger.