Allerede inden årets topmøde i Davos, hvor en lang række danske topchefer og politikere vil deltage, har den globale politiske uro og økonomiske usikkerhed sat sit store præg på forummets dagsordenI den kommende uge er tiden kommet igen. Et stort udvalg af klodens mest indflydelsesrige politikere, erhvervsledere og økonomer mødes i den lille schweiziske alpeby Davos til det årlige topmøde arrangeret af World Economic Forum. 3000 deltagere fra mere end 110 lande skal fra tirsdag til fredag debattere tidens største udfordringer. Og timingen kunne vel dårligt være mere prekær.