Den 11. marts er det præcis et år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned for at bremse smittekæderne med covid-19.
Beslutningen sendte chokbølger igennem den danske luftfartsindustri, der fra den ene dag til den anden kunne se det meste af deres forretningsgrundlag forsvinde. Hos SAS tog man hurtigt konsekvensen af de lukkede grænser og stramme rejsevejledninger og reducerede kapaciteten og antallet af afgange til et absolut minimum.
mia. kr. Så stort et underskud kom SAS ud af 2020 med
Optimismen i sommer, hvor flere lande åbnede for turister, og flere flyselskaber gradvist øgede antallet af afgange, blev i efteråret afløst af en ny hård nedlukning verden over. Samlet set endte 2020 som et rædselsår for flyselskaberne og blev med rette betegnet som det værste år i international luftfart siden Anden Verdenskrig. For SAS' vedkommende udløste det et rekordstort underskud på 9,2 mia. svenske kr. (6,8 mia. kr.).
Samtidig sagde Nordens største flyselskab farvel til mere end 5000 fuldtidsansatte.
“Vi tror, at der ligger et opsparet rejsebehov
Simon Pauck Hansen, driftsdirektør, SAS
I næste uge er SAS klar med regnskab for første kvartal i det skæve regnskabsår. Alt tyder på, at SAS kan sætte punktum for det første hele år i coronaens tegn med et nyt underskud og vingeskudt passagertal. Tilbage i december udtrykte selskabets driftsdirektør, Simon Pauck Hansen, dog håb om en ketchupeffekt, når befolkningen er færdigvaccineret:
“Vi tror, at der ligger et opsparet rejsebehov, både for privatrejsende og i erhvervslivet. Når først formen for genåbningen er fundet, og der kommer en løsning, vil efterspørgslen komme tilbage. Det er vores klare forventning.”
Som om problemerne ikke var store nok i forvejen, sagde SAS' koncerndirektør Rickard Gustafson i sidste måned sin stilling op. Han forlader koncernen senest til sommer, og flere iagttagere har over for Børsen peget på Simon Pauck Hansen som den mest oplagte afløser.
SAS' kvartalsregnskab bliver offentliggjort torsdag morgen kl. 8.
