Mindre tab end sidste år og en fortsat god salgsvækst. Sådan lyder opskriften, hvis de gode takter skal fortsætte, siger analytiker om B&O's kommende kvartalsregnskabEfter at B&O med sommerens årsregnskab leverede det første positive driftsresultat i årevis, retter investorerne nu blikket mod nøgletallene fra første kvartal i indeværende regnskabsår. Her kigger de efter de første meldinger på, om design- og elektronikvirksomheden kan holde momentum og indfri forventningerne til året om en vækst på 10 pct. og forbedret indtjening.