Bliver det Theresa May eller Labours leder Jeremy Corbyn, der skal navigere Storbritannien gennem brexit-forhandlinger i EU? Briterne træffer deres valg torsdag, og ifølge målingerne er Mays kæmpe forspring stort set forsvundetHvis man står uden for Downing Street 10 i London og kan høre en kvinde bande højlydt, er det næppe helt tilfældigt. Den britiske premierminister, konservative Theresa May, styrtdykker så markant i meningsmålingerne netop nu, at hun faktisk risikerer at tabe næste uges parlamentsvalg i Storbritannien. Dermed er der lagt op til lidt af en valggyser, når briterne går til stemmeurnerne torsdag.