Der gik mere end tre uger fra den vellykkede Brøndby-afslutning på SAS Liga-sæsonen med bronzemedaljer om halsen, indtil kontrakten med træner Henrik Jensen blev forlænget.
Og det endda til trods for, at både klubben og Jensen selv i lang tid gav udtryk for, at de ville hinanden.
Men derfra og til at nå til enighed var der alligevel et stykke vej, fortæller Henrik Jensen.
"Vi begyndte meget langt fra hinanden, men sådan er det vel i alle forhandlinger. Vi var nogenlunde enige om varigheden af aftalen, men der var lige lidt med lønnen, hvor vi lige skulle finde hinanden," siger han.
Kontrakten er belønningen for, at Henrik Jensen fik den blå-gule skude på ret kurs igen efter at være tiltrådt som redningsmand 11 runder før sæsonafslutningen.
Men det kommer ikke til at ændre ret meget, at den tidligere Brøndby-spiller nu er sikret fast arbejde i mindst halvandet år.
"Jeg kommer ikke til at læne mig tilbage i en klub som Brøndby. Her skal man altid vinde, så der er hele tiden et pres for at præstere. Men selvfølgelig skal vi også arbejde langsigtet med talenterne og have et blik for, hvordan det ser ud om et-to år," siger Henrik Jensen.
Brøndby har fortsat ingen sportsdirektør, men det giver ikke træneren mere magt i forhold til spillerkøb.
"Vi sidder flere personer og snakker om de ting, som vi hele tiden har gjort. Og udgangspunktet er også det samme: Der skal nogen ud af truppen, før vi henter nye ind. Vi skal ikke være for mange i truppen," siger Henrik Jensen.
Han forventer, at alle spillere er klar til træningsstart på mandag. Undtagelserne er VM-aktuelle Stephan Andersen og skadede Anders Randrup, der er blevet opereret i foråret.
/ritzau/