Christian Halsted er udnævnt som partner hos Everland, der er kommunikationsrådgivervirksomheden Kontrapunkts nye shopper designbureau. Han har været en del af Kontrapunkts FMCG-teams ledelse siden 2016 og spillet en central rolle i udviklingen af Everland. Tidligere har han bl.a. haft stilling hos mejerigiganten Danone, fødevarevirksomheden Orkla og bryggeriet Carlsberg. Udnævnelsen af Christian Halsted sker med henblik på at tilføje brandstrategisk ekspertise hos virksomhedens partnerkreds samt at styrke dynamikken i ledelsesgruppen.