Sten Scheibye er udnævnt til bestyrelsesmedlem hos medikovirksomheden Convatec. Han har en ph.d. i organisk kemi fra Aarhus Universitet, en kandidatgrad i fysik og kemi samme sted og en bachelorgrad i marketing fra Copenhagen Business School. Karrieren startede hos lægemiddelvirksomheden Leo Pharma, hvor han over 12 år arbejdede sig op til koncerndirektør. I 1993 kom han til Coloplast og efter to år blev han udnævnt til adm. direktør. I 2008 stoppede han hos Coloplast, hvorefter han har haft en række bestyrelsesposter bl.a. som formand hos Novo Nordisk Foundation og hos Novo Holdings. Ved siden af sin nye post er Sten Scheibye fortsat senior advisor hos Novo Holdings.Mikkel Krogsgaard, 34 år, er udnævnt til partner hos Boston Consulting Group (BCG). Han startede hos BCG i efteråret 2009, og gennem de seneste ni år har han opbygget stor erfaring med end-to-end-virksomhedstransformationer. Hans klientliste tæller en lang række danske og internationale kunder fra især transport- og logistiksektoren. Desuden var han med til at udvikle BCG's shipping benchmark initiative, som er den største internationale benchmark-analyse indenfor shippingsektoren. Mikkel Krogsgaard har en MSc. i finance and strategy fra Copenhagen Business School.