I år bliver det en spids billigere for festivalgæster at købe dåseøl på Roskilde Festival.
Som et led i at bekæmpe importerede øl fra Tyskland, hvor der ikke er pant på dåserne, har Tuborg i samarbejde med Nordens største festival sænket priserne på en ramme humle i boderne på campingpladsen.
Dermed koster en ramme Grøn Tuborg eller Tuborg Rå med hhv. 24 og 20 øl i 130 kr. plus pant.
”Vi vil gerne handle vores produkter på en ansvarlig, cirkulær måde, og derfor bliver Grøn Tuborg og Tuborg RÅ billigere på campingområdet. Vi nedsætter derfor priserne for at undgå, at folk slæber deres egne drikkevarer med syd for grænsen uden at kunne få pant for dem,” skriver Peter Giacomello, sponsorchef i Carlsberg, i en mail til Børsen og fortsætter:
”I forsalg satte vi prisen ned med 35 pct., og har du ikke købt øl i forsalg, sparer du alligevel 23 pct. når du køber en ramme øl til din camp i en af Roskilde Festivals Tuborgbarer.
Roskilde Festival fortæller selv på sin hjemmeside, at prisnedsættelsen hænger direkte sammen med de udgifter, man havde til oprydningen sidste år.
”Der er ingen pant på dåser, som er købt udenfor Danmark. Men for at reducere mængden af skrald, samler vi alle dåserne på festivalen. Sidste år brugte Roskilde Festival en stor sum penge på at give pant på udenlandske dåser – penge, vi meget hellere ville bruge på musik, service og velgørenhed,” skriver festivalen.
Roskilde Festival starter lørdag 24. juni og slutter natten til 2. juli.