Forsikringsskoncernen Tryg har netop underskrevet en omfattende it-kontrakt med det store, indiske it-serviceselskab Tata Consultancy Services (TCS). Aftalen betyder samtidig, at den amerikanske it-koncern CSC's danske afdeling endnu en gang bliver sendt på porten og mister en indbringende kunde.
Aftalen mellem de to parter rækker i første omgang over fire år, med en option på yderlige to år, og lægger det overordnede ansvar for Trygs samlede it-infrastruktur i hænderne på TCS. Det økonomiske omfang af kontrakten er fortroligt mellem parterne, men drejer sig, efter al sandsynlighed, om et trecifret millionbeløb. Det fulde beløb går dog ikke udelukkende til den indiske it-gigant, da TCS har indgået partnerskaber med henholdsvis det danske it-selskab KMD og det skandinaviske Atea, som hver især står for en del af leverancerne.
Hos Tryg fortæller it-direktør Espen Opedal, at kontrakten med TCS er resultatet af en større analyse, som Tryg har gennemført af hele sin hidtidige it-struktur.
"Vi har arbejdet med en restrukturering af hel vores it-struktur, som bl.a. har omfattet en analyse af hvad vi gør bedst selv og hvad vi med fordel kan få hjælp af andre til at gøre," siger Espen Opedal og tilføjer, at det er et analysearbejde, som har stået på gennem det seneste halvandet år.
Analyse viste resultat
Resultatet af analysen førte til den konklusion, at endnu større dele af forsikringskoncernens samlede it-struktur med fordel kunne outsources til eksterne leverandører, og Tryg har på den baggrund kørt en udbudsproces, som TCS nu har vundet.
Udover at nævne, at den hidtidige, store eksterne it-leverandør til Tryg, CSC, var blandt den håndfuld inviterede it-selskaber i udbudsrunden ønsker Trygs it-direktør ikke at oplyse navne på de øvrige tabere i udbuddet.
Hos TCS jubler man - ikke uventet - over den seneste, store kontrakt, selskabets skandinaviske division har landet.
"Vi er meget glade for denne aftale. Det er den sjette af den type omfattende it-kontrakter for store, skandinaviske virksomheder, som vi har indgået på kort tid," siger TCS' skandinaviskke direktør, Amit Bajaj.
Han sammenligner omfanget af aftalen med en lignende stor aftale med luftfartsselskabet SAS og tilføjer, at TCS derudover har indgået tilsvarende aftaler med en norsk, en svensk og to finske virksomheder.
It-funktioner delt op
Om samarbejdet med KMD og Atea i forbindelse med den netop underskrevne kontrakt med Tryg fortæller Amit Bajaj, at man hos TCS har vurderet hvilke dele af Trygs samlede it-infrastruktur, som med fordel kunne leveres af en global leverandør som TCS og hvilke opgaver, det ville være mest fordelagtigt at lægge hos lokale it-leverandører.
"Jeg vil betegne det som en win-win-win-situation, forstået på den måde, at Tryg vinder ved aftalen, vi vinder, og vores to lokale partnere vinder, i og med, at de får en stor del af opgaven," siger Bajaj.
TCS' skandinaviske direktør vil ikke sætte procenter på for hvor store dele af den samlede kontrakt med Tryg, der går til henholdsvis KMD, Atea og TCS, men vil dog godt sige, at TCS selv har "mere end halvdelen."