Ny regering, ny finanslov og nye afgifter. I 2012 kommer en række afgifter, som skal betales af forbrugerne, og det er de højtlønnede, som skal bidrage mest.
Det viser en beregning foretaget af Nordea for Børsen samt en gennemgang af finanslovens nye afgifter og skatter.
Op til 1.300 kr. ekstra
En stor del af finansieringen af regeringens nye initiativer hentes gennem afgifter på usunde fødevarer. I 2012 henter statskassen 1,4 mia. kr. ekstra på sodavand, øl, vin, is, chokolade, slik og is.
I Nordea har senioranalytiker Troels Theill Eriksen regnet på, at en husstand, som tjener 800.000 kr. og derover årligt i 2012 samlet skal betale 1300 kr. ekstra i nye afgifter.
Det er særligt afgiften på alkohol, hvor en gennemsnits flaske vin stiger med 3,5 kr. og en kasse øl stiger med 7 kr., som giver udslag. For alle husstandstyper bliver det gennemsnitlig 902 kr. dyrere i afgifter, hvor en pakke cigaretter bliver 3 kr. dyrere mens man må slippe 5 kr. ekstra for en stor pose lakridskonfekt.
Læs også: 2 mio danskere taber på finanslov
Indirekte forhøjelse af topskat
Der er også ændringer i pensionsloftet over ratepensioner, hvor man fra 2012 fradragsberettiget kan indbetale 100.000 kr. årligt – fra 2012 bliver beløb sat ned til 55.000 kr.
”Det ændrede loft vil i overvejende grad ramme personer, som er topskatteydere. I yderste konsekvens kan det koste dem en yderlige beskatning på godt 23.000 kroner i 2012. Ændringen virker derfor – udover som en stramning af rammevilkårene for opsparing – som en indirekte forhøjelse af topskatten,” skriver investeringsrådgiverne Anders Bjørnager og Anders Kristiansen på Formuleplejes hjemmeside.
Læs også: Pensionskaos udløser skattesmæk
Skattesmæk for medarbejderaktier
Udover halveringen af pensionsloftet fjernes fradraget på private sundhedsforsikringer, og det betyder ifølge den liberale tænketank Cepos en prisforhøjelse på 700 kr. årligt til den omkring 1.000.000 danskere, som i øjeblikket er forsikret.
Der kommer også et mindre skattesmæk, hvis man er indehaver af medarbejderaktier. I dag betaler investorer 28 pct. af gevinsten på medarbejderaktier op til 48.300 kr. i skat. Det beløb ændres til 42 pct.
Læs også: Køb medarbejderaktier til lav skat før lovændring
Lidt mere på varmeregningen
Derudover stiger el- og varmeregningen stiger i gennemsnit med ca. 300 kr. årligt for en husstand som følge af finanslovens nye miljøafgift, lyder vurderingen fra Dansk Energi.
Finansloven femdobler nemlig afgiften på NOx, som er forurening fra blandt andet kulfyrede kraftværker fra 5 til 25 kr. pr. kg. Og det betyder, at el fra brunkulsværker i Tyskland og Polen ofte vil være billigere, når elselskaberne køber el på den nordeuropæiske elbørs, Nordpool.
Men fjernvarmekunderne i de store byer slipper formentligt med prisstigninger på 150 kr., mens kunder hos de såkaldte barmarksværker, der ligger på landet, vil opleve prisstigninger på op til 750-1000 kr.
Beskatning af fri telefon frem for multimedieskat
Den meget udskældte multimedieskat afskaffes, og i stedet genindfører man i 2012 den tidligere ordning for beskatning af fri telefoni. Det betyder, at fri telefon beskattes med 2.500 kr., mens skatten på arbejdsgiverbetalte computere, digitale hjemmearbejdspladser og internet generelt ikke længere udløser skattebetaling.
Ifølge skatteministeriet vil fjernelsen af multimedieskatten betyde et provenutab til staten på en halv mia. kr., mens den ny fri telefonskat kun vil indbringe 50 mio. kr. Men selvom IT-branchen jublede over at multimedieskatten skal afskaffes, så har genindførelsen af den tidligere ordning fået en lunken modtagelse.
Tony Franke, direktør i interesseorganisationen Dansk IT, mener, at de 2500 kr. er alt for højt sat.
“I dag er det sådan at arbejdsgiverne betaler for flatrate-abonnementer, som koster langt mindre. Et realistisk beløb for værdien af private samtaler er 1000 kr. om året. Det er vigtigt, at skat på fri telefon afspejler den virkelige verden. Ellers fører det bare til administrativt kaos,” lød det i sidste uge fra Tony Franke til Børsen.
Læs også: IT-branchen raser over telefonskat
Det viser en beregning foretaget af Nordea for Børsen samt en gennemgang af finanslovens nye afgifter og skatter.
Op til 1.300 kr. ekstra
En stor del af finansieringen af regeringens nye initiativer hentes gennem afgifter på usunde fødevarer. I 2012 henter statskassen 1,4 mia. kr. ekstra på sodavand, øl, vin, is, chokolade, slik og is.
I Nordea har senioranalytiker Troels Theill Eriksen regnet på, at en husstand, som tjener 800.000 kr. og derover årligt i 2012 samlet skal betale 1300 kr. ekstra i nye afgifter.
Det er særligt afgiften på alkohol, hvor en gennemsnits flaske vin stiger med 3,5 kr. og en kasse øl stiger med 7 kr., som giver udslag. For alle husstandstyper bliver det gennemsnitlig 902 kr. dyrere i afgifter, hvor en pakke cigaretter bliver 3 kr. dyrere mens man må slippe 5 kr. ekstra for en stor pose lakridskonfekt.
Læs også: 2 mio danskere taber på finanslov
Indirekte forhøjelse af topskat
Der er også ændringer i pensionsloftet over ratepensioner, hvor man fra 2012 fradragsberettiget kan indbetale 100.000 kr. årligt – fra 2012 bliver beløb sat ned til 55.000 kr.
”Det ændrede loft vil i overvejende grad ramme personer, som er topskatteydere. I yderste konsekvens kan det koste dem en yderlige beskatning på godt 23.000 kroner i 2012. Ændringen virker derfor – udover som en stramning af rammevilkårene for opsparing – som en indirekte forhøjelse af topskatten,” skriver investeringsrådgiverne Anders Bjørnager og Anders Kristiansen på Formuleplejes hjemmeside.
Læs også: Pensionskaos udløser skattesmæk
Skattesmæk for medarbejderaktier
Udover halveringen af pensionsloftet fjernes fradraget på private sundhedsforsikringer, og det betyder ifølge den liberale tænketank Cepos en prisforhøjelse på 700 kr. årligt til den omkring 1.000.000 danskere, som i øjeblikket er forsikret.
Der kommer også et mindre skattesmæk, hvis man er indehaver af medarbejderaktier. I dag betaler investorer 28 pct. af gevinsten på medarbejderaktier op til 48.300 kr. i skat. Det beløb ændres til 42 pct.
Læs også: Køb medarbejderaktier til lav skat før lovændring
Lidt mere på varmeregningen
Derudover stiger el- og varmeregningen stiger i gennemsnit med ca. 300 kr. årligt for en husstand som følge af finanslovens nye miljøafgift, lyder vurderingen fra Dansk Energi.
Finansloven femdobler nemlig afgiften på NOx, som er forurening fra blandt andet kulfyrede kraftværker fra 5 til 25 kr. pr. kg. Og det betyder, at el fra brunkulsværker i Tyskland og Polen ofte vil være billigere, når elselskaberne køber el på den nordeuropæiske elbørs, Nordpool.
Men fjernvarmekunderne i de store byer slipper formentligt med prisstigninger på 150 kr., mens kunder hos de såkaldte barmarksværker, der ligger på landet, vil opleve prisstigninger på op til 750-1000 kr.
Beskatning af fri telefon frem for multimedieskat
Den meget udskældte multimedieskat afskaffes, og i stedet genindfører man i 2012 den tidligere ordning for beskatning af fri telefoni. Det betyder, at fri telefon beskattes med 2.500 kr., mens skatten på arbejdsgiverbetalte computere, digitale hjemmearbejdspladser og internet generelt ikke længere udløser skattebetaling.
Ifølge skatteministeriet vil fjernelsen af multimedieskatten betyde et provenutab til staten på en halv mia. kr., mens den ny fri telefonskat kun vil indbringe 50 mio. kr. Men selvom IT-branchen jublede over at multimedieskatten skal afskaffes, så har genindførelsen af den tidligere ordning fået en lunken modtagelse.
Tony Franke, direktør i interesseorganisationen Dansk IT, mener, at de 2500 kr. er alt for højt sat.
“I dag er det sådan at arbejdsgiverne betaler for flatrate-abonnementer, som koster langt mindre. Et realistisk beløb for værdien af private samtaler er 1000 kr. om året. Det er vigtigt, at skat på fri telefon afspejler den virkelige verden. Ellers fører det bare til administrativt kaos,” lød det i sidste uge fra Tony Franke til Børsen.
Læs også: IT-branchen raser over telefonskat
