ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Top-DFU’er støtter Dansk Front

Christian Friis, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) i København skjuler sig på internettet under dæknavnet 'felixofcph'. Gennem flere år har han været særdeles aktiv på hjemmesiden for det ekstremt højreorienterede Dansk Front.

Friis har bl.a. gjort gældende, at man bør 'nakkeskyde perkere' og opfordrer andre til at støtte den kontroversielle forening økonomisk. Det skriver avisen.dk.

DFU-bestyrelsesmedlemmet erkender, at han har en aktiv profil hos Dansk Front og holdningsmæssigt ligger på linje med mange af de højreorienterede meninger, der er Dansk Fronts politik.

Kenneth Kristensen, formand for DFU, er rystet over, at et aktivt medlem af bestyrelsen i DFU bekender sit varme forhold til Dansk front.

"Han burde af alle være bekendt med situationen i Dansk Folkeparti. Nemlig, at vi ikke støtter op om Dansk Front og faktisk gør ret kort proces med de folk, der har haft relationer til Dansk Front på den ene eller anden måde," siger Kenneth Kristensen til avisen.dk.

Nyhedsavisen hævder, at flere menige medlemmer af DFU opererer på Dansk Fronts hjemmeside, mens adskillige forhenværende medlemmer af DFU’s bestyrelse i dag er at finde som aktive i ledelsen af Dansk Front.

I aftes besluttede Christian Friis sig for at trække sig fra samtlige poster i DFU, som han nu har meldt sig helt ud af.

Apple Podcasts Podspace Spotify

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis