ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

To Cannes-løver i hus for Danmark

CANNES - De danske bureauer havde skruet op for indsatsen i promotion-kategorien til reklamebranchens svar på verdensmesterskaberne, Cannes Lions, og det gav sent i går aftes bonus.

Både Robert/Boisen & Like-minded og Saatchi & Saatchi fik tildelt en bronze-løve for promoveringen af henholdsvis Suzuki og The Supersonics.

Dermed er håbet også tændt om flere gyldne statuetter til den danske reklamebranche, men det har indtil videre set sløjt ud med nomineringerne.

Kun otte ud af 88 arbejder i syv kategorier har fundet vej til shortlisterne – heraf fire i Promo, som med i alt otte danske bidrag altså har vist sig at være en stærk kategori for Danmark i år.

Fire øvrige nomineringer blev offentliggjort i går. Det giver i alt følgende shortlistede arbejder:

Promo
  • Robert/Boisen & Like-minded - Suzuki - Gas station
  • Robert/Boisen & Like-minded - Puma football - Xray under the skin
  • Saatchi & Saatchi - Supersonic Cph - Supersonics (corporate image & info.)
  • Saatchi & Saatchi - Supersonic Cph - Supersonics (best use of digital media)
Outdoor
  • Bark Copenhagen - Scotts nordic - Tall tree
  • Uncle Grey - Unilever - Axe running
Direct
  • Saatchi & Saatchi - Supersonic Cph - Supersonics (corporate image & info.)
Media
  • Uncle Grey - Unilever - Axe running
I aften løftes sløret for, om der også er løver til Danmark i kategorierne outdoor & media.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis