Tidligere chefredaktør på Børsen: Eisenhower ville være stolt!
Caroline Burchardt
24. jan. 2016 KL. 22.00
Gem til senere
I anledning af Børsens 120 års jubilæum taler forhenværende chefredaktør Erik Rasmussen om sin tid på avisen.
Den dengang 27-årige Erik Rasmussen blev i slutningen af 1968 hentet til Børsen fra Berlingske Aftenavis for at modernisere det i 1960’erne skrantende foretagende.
Efter næsten et års forberedelse skulle Det nye Børsen udkomme den 1. september 1970. En skæbnesvanger oplevelse, Erik Rasmussen beskriver som sin personlige D-dag.
”Det var en stor begivenhed. Millionerne var investeret. Forventningerne var store. Dette var det moderne dagblad, der skulle lanceres under de mest moderne teknologiske omstændigheder. Alt var timet og tilrettelagt,” fortæller han.
”Det var en militær manøvre. Ikke siden Operation Overlord den 6. juni, D-dag, har noget været så velplanlagt. Eisenhower ville være stolt! Blikket var rettet mod vores D-dag 1. september 1970. Intet kunne og skulle fejle!”
Murphys lov: Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt
Børsen havde lavet en aftale med Aktuelt i Hillerød om, at de skulle stå for den tekniske produktion, da de havde den mest moderne teknologi – passende for lanceringen af Danmarks nye, moderne erhvervsavis.
”Tre uger før vi skulle gå i land med det nye projekt meddelte Aktuelt til vores store skræk, at de ikke kunne løse opgaven for os. Så med tre ugers varsel skulle vi bygge avisdesignet op fuldstændig forfra,” genkalder den tidligere chefredaktør.
Resultatet blev et kaotisk rend fra Herodes til Pilatus. Først skulle avisen skrives i de nyindrettede lokaler i Møntergade. Så skulle den på sætteri knap en kilometer væk i Kattesundet. Nu skulle avisen pludselig sættes i bly som i gamle dage, og det skulle fragtes med vognmand over til Nørre Farimagsgade. Der skulle avisen sættes oppe på fjerde sal, inden den skulle ned i forhallen, hvor der stod en gammel rosettrykker klar til at trykke aviserne.
Kæmpe forsinkelser
”Det gik selvfølgelig ligeså forfærdeligt, som det kunne. Tiden gik, og forsinkelserne blev stadig større og større. Bestyrelsen var samlet kl. 22 for at se dette fantastiske, moderne dagblad. Klokken blev både 23 og 24 – den var 04, inden vi var færdige. Og det skulle jo distribueres i hele landet, så der stod fly, der var lejet til lejligheden, og ventede time efter time med snurrende motorer,” siger Erik Rasmussen.
Få dage inden havde produktionschefen været på natterov hos andre aviser for at overtale tilfældige typografer til at forlade deres job for at komme og hjælpe med at sætte Børsen. Måneders arbejde med design og layout måtte opgives. Der var ikke tid til at gøre det pænt – det skulle bare være færdigt.
”Men ud kom det. Kl. 5 om morgenen den 1. september. Det var ikke så kønt at se på, men det kom ud. Vi kom i land, og vi vandt; men det var en lang nat. Det var de længste timer i mit på det tidspunkt unge redaktørliv,” siger han.
Forskellen mellem det gamle og det nye Børsen. Som det ses, blev resultatet ikke så elegant som håbet; men efter et par måneder kom man efter det-Arkiv
Erik Rasmussens virke Fødselsvanskelighederne for Det nye Børsen blev hurtigt fortrængt. Oplaget steg, og da Erik Rasmussen forlod Børsen i 1975, var det gået op til 25.000 fra omkring 4.000.
Med relanceringen i 1970 blev spindelvævet tørret af den 74-årige avis. Som en del af den nye positionering som landets første og eneste erhvervsjournalistiske avis skulle der ansættes 20 nye journalister; men da der ikke var nogen egentlige erhvervsjournalister på det tidspunkt, måtte den unge chefredaktør tænke ud af boksen.
”For eksempel fik søfartsmedarbejderen to måneders hyre ombord på en DFDS-båd over Den Engelske Kanal, så han vidste, hvad der var for og agter på et skib. Han, der skulle skrive om direktion, kom i lære i to måneder, hvor han fulgte direktøren i Foss Electric A/S som en skygge, så han vidste, hvad en virksomhed var, og hvad en direktør lavede – og så han kunne stave til ham bagefter,” fortæller den nu 74-årige ansvarshavende redaktør på Mandag Morgen om dengang, han sendte journalisterne i erhvervspraktik.
I løbet af sine seks år som chefredaktør på Børsen, fra 1969 til 1975, nåede Erik Rasmussen at lægge grundstenen til Børsen, som det er i dag. Foruden moderniseringen af Børsen, blev svenske Bonnier ny medejer, der blev lavet seminarer og konferencer, og avisen fik sit eget forlag.
