De sidste tre år har været en ørkenvandring for investorerne i Agat Ejendomme, der indtil for et år siden hed TK Development. Aktien er faldet med over 79 pct. og koster nu lidt over 2 kr.
Det har fået tidligere aktiechef i ABG Tue Østergaard til at få øjnene op for aktien.
”Kursen er faldet så tungt, at aktien begynder at blive interessant. Vi skal finde ud af, om det er nu man skal købe aktien,” siger Tue Østergaard.
Børsen Play er sammen med Tue Østergaard taget ud for at besøge syv mulige guldfugle, der er virksomheder, som Tue Østergaard ser et stort potentiale i. Denne gang er turen kommet til Agat Ejendomme. Afsnittet her er del 5 ud af 7.
Agat Ejendomme står bag en række shoppingcentre i Danmark, Tjekkiet og Polen. Men virksomheden vil sælge så meget som muligt fra indenfor detail og istedet satse på boliger og kontorer.
”Det har været udfordrende, fordi vi har været igennem den her transformation. Men vi er på rette færd, og vi har fået finansieringen på plads. Så vi kører fortrøstet mod, at vi får skabt det vi gerne vil - nemlig et danskbaseret ejendomsselskab,” siger Robert Andersen, der har været adm. direktør i selskabet de sidste 18 år.
Kom med på besøg hos Agat Ejendomme.
Del 5: Agat Ejendomme:
Del 6 kan ses den 10. juni fra kl. 7.00.
Del 4: RTX
Del 3: TCM Group
Del 2: Gabriel Holding
Del 1: Schouw & Co.