ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Syv købere på spring til OW Bunker

Da den nordjyske oliehandelsvirksomhed OW Bunker i november sidste år endte i en dramatisk konkurs, var der massiv interesse fra udenlandske virksomheder for at overtage virksomheden samlet. Målt på omsætning var virksomheden blandt Danmarks største.

Men køberne endte med at undervurdere den opgave, de vil påtage sig.

Det fremgår af den længe ventede redegørelse fra konkursboets kuratorer, som Børsen er i besiddelse af.
 
Læs også: Ansvaret for OW-kollaps afsløres først til efteråret
"En række af de potentielle købere valgte meget hurtigt at rejse til Danmark med henblik på at indlede forhandlinger om køb, og kuratorerne har deltaget i op mod 50 forhandlingsmøder med interesserede købere. Fælles for disse køber har været at de allerede fra første møde viste en vilje til investere i undersøgelse af muligheden for et køb i form af fremmødemed relativt store eksterne rådgiver-teams," hedder det i redegørelse, der for de tre vigtigste selskaber i OW Bunker udgør i alt 77 sider 

Fokuserer på stykvist salg

"Baseret på de samtaler, boet har gennemført med de potentielle købere, må det konstateres, at der fleres side formentlig har været en indledningsvis undervurdering af de konsekvenser, det relativt korte aktivitetsstop medførte for koncernen," skriver kuratorerne i redegørelsen.

"Endvidere har selve koncernstrukturen, hvor en meget betydelig del af driften, herunder det forhold at indkøb af olie skete fra de enkelte datterselskaber, mens bankfinansieringen blev optaget centralt med sikkerhed i driftsselskabernes fordringer, medført en dominoeffekt af konkurser, der gjorde det meget vanskeligt at gennemføre en opstart af aktiviteten efter en konkurs," fortsætter kuratorerne.

Virksomheder
OW Bunker-selskab har milliarder til gode
"Kuratellet har efter forhandlingerne således konstateret, at der blandt køberne efterfølgende var en rimelig ensartet opfattelse af, at en egentlig opstart af OW Bunkers aktivitet efter selv den relativt korte nedlukning var for kompleks og risikopræget set i forhold til det ganske betydelige investeringsbehov, som dette ville kræve," forklarer de videre.

Kurator: Et langt sejt træk

På denne baggrund måtte kuratellet opgive at gennemføre et samlet salg af koncernens aktivitet og derefter fokusere på at realisere enkeltaktiver bedst muligt.

Kurator John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel forklarer:

”Vi er i gang med at realisere de store værdier, både gennem frasalg og gennem inddrivelse og det er lidt det lange seje træk, der tæller lige nu,” siger John Sommer Schmidt, der er kurator på konkursboet efter OW Bunker side om side med kurator Pernille Bigaard og ad hoc-kurator Søren Halling-Overgaard.

Det er konkursloven, der foreskriver, at boets kuratorer senest fire måneder efter, et konkursdekret er blevet afsagt, skal give en status til kreditorer og fordringshavere.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis