Dansk projektleder bag et af bystatens allermest spektakulære bygningsværker. Og som arkitekt Ole Smith siger, kan det måske ende med at blive hans livsværkHvis man spørger om vej til Nanyang Technological University's nye "Learning Hub" kigger folk undrende på én. Men når det går op for dem, at der er tale om det nye bygningsværk, der med sine 12 runde tårne skiller sig markant ud fra resten af universitetetskomplekset, lyser de op og siger: "Ah – Dim Sum Towers." Og ja, tårnene kan godt ligne en høj stak af de bambuskurve, hvori man får serveret dampede kinesiske dumplings – kaldet "dim sum".