Der er intet odiøst i, at flere store flyselskaber langer ud efter den danskstartede it-virksomhed Airhelp, der hjælper flypassagerer med at få erstatning ved aflysninger og forsinkelser - et marked, der ifølge selskabet selv løber op i 20 mia. kr. om året.
Sådan lyder det fra serieiværksætterne Moonis Kamil og Camilla Ley Valentin, der begge er med i Børsens ekspertpanel i artikelserien "Digitale rebeller".
Helt konkret sørger Airhelp gennem en softwareløsning for alt det juridiske arbejde, når en forbruger overdrager en erstatningssag til dem. Til gengæld kræver Airhelp 25 pct. af beløbet, hvis man bliver tilkendt erstatning.
Over for Børsen slår både Norwegian og SAS fast, at man er kritisk over for Airhelps forretningsmodel og opfordrer i stedet passagerne til at gå videre til Trafikstyrelsen med sagen, hvis man er uenig i kendelsen. SAS betegner desuden Airhelp som ambulancejægere - et fænomen fra USA, hvor advokater står klar til at lukrere på ulykker.
Et ømt punkt
"Gennemsigtighed er fantastisk for kunderne og nogle gange knap så fantastisk for de større virksomheder, som opererer på et uigennemsigtigt marked, hvor sidstnævnte måske samtidig har en anpart i bundlinjen," skriver Moonis Kamil i en kommentar til Børsen.
Han blev millionær ved salget af Onfone til TDC i 2011 og gentog i sidste måned succesen, da han solgte sin virksomhed Iposen til Dansk Supermarked.
"Selvfølgelig synes SAS, Norwegian og co. ikke, det er verdens fedeste idé, at der en iværksættervirksomhed som Airhelp, der disrupter deres operationelle omkostningslinjer ved at øge kundernes gennemsigtighed i kompensations-processen," fortsætter Moonis Kamil.
Hjælper ofre
Samme melding lyder fra Camilla Ley Valentin, der er medstifter og marketingdirektør i Queue-it - en virtuel køløsning med kunder i hele verden.
"Arketypen, når man tænker disruption, er ofte i en situation, hvor der enten ikke findes en fyldestgørende lovgivning, eller er i direkte konflikt med eksisterende love og eller forretningsmodeller. Men Airhelp bygger faktisk netop sin forretningsmodel på international lovgivning, hvor man hjælper "ofre" med at få deres retmæssige erstatning," lyder det fra Camilla Ley Valentin, der blev kåret til årets kvindelige iværksætter i 2012.
Ifølge hende er det ikke kun flybranchen, men i høj grad også advokater, som Airhelp påvirker med sin løsning.
Kan ændre spillet
De to erhvervsfolk er enige i, at Airhelp på sigt kan ændre spillereglerne for erstatning i flybranchen, ligesom man på sigt kan presse selskaberne til at blive endnu mere punktlige i deres afgange.
"Man kan forestille sig flere konsekvenser af den nye model, fra påvirkning af flyselskabernes finansielle resultater, øget lobbyisme i forhold til at ændre lovgivning eller måske endda forbedringer i form af færre forsinkelser og aflysninger," skriver Camilla Ley Valentin.
Ifølge Moonis Kamil burde flyselskaberne overveje at samarbejde - frem for at modarbejde - Airhelp.
"Hvis jeg var SAS eller Norwegian, havde jeg med det samme ringet og inviteret Airhelp-teamet til et møde, hvor jeg motiveret af kundernes interesse vil forsøge at få deres løsning koblet på et kundeloyalitets-koncept med en in-app funktionalitet koblet direkte til CRM-systemet," skriver han og fortsætter.
"Så ville jeg sammen med Airhelp gå i medierne med et markedsføringsinitiativ om netop gennemsigtighed og tryghed i kundens rejse."
Airhelp har omkring 90 ansatte i 18 forskellige lande. Virksomheden startede i London, men har i dag hovedkontor i New York.
Sådan lyder det fra serieiværksætterne Moonis Kamil og Camilla Ley Valentin, der begge er med i Børsens ekspertpanel i artikelserien "Digitale rebeller".
Helt konkret sørger Airhelp gennem en softwareløsning for alt det juridiske arbejde, når en forbruger overdrager en erstatningssag til dem. Til gengæld kræver Airhelp 25 pct. af beløbet, hvis man bliver tilkendt erstatning.
Over for Børsen slår både Norwegian og SAS fast, at man er kritisk over for Airhelps forretningsmodel og opfordrer i stedet passagerne til at gå videre til Trafikstyrelsen med sagen, hvis man er uenig i kendelsen. SAS betegner desuden Airhelp som ambulancejægere - et fænomen fra USA, hvor advokater står klar til at lukrere på ulykker.
Et ømt punkt
"Gennemsigtighed er fantastisk for kunderne og nogle gange knap så fantastisk for de større virksomheder, som opererer på et uigennemsigtigt marked, hvor sidstnævnte måske samtidig har en anpart i bundlinjen," skriver Moonis Kamil i en kommentar til Børsen.
Han blev millionær ved salget af Onfone til TDC i 2011 og gentog i sidste måned succesen, da han solgte sin virksomhed Iposen til Dansk Supermarked.
"Selvfølgelig synes SAS, Norwegian og co. ikke, det er verdens fedeste idé, at der en iværksættervirksomhed som Airhelp, der disrupter deres operationelle omkostningslinjer ved at øge kundernes gennemsigtighed i kompensations-processen," fortsætter Moonis Kamil.
Hjælper ofre
Samme melding lyder fra Camilla Ley Valentin, der er medstifter og marketingdirektør i Queue-it - en virtuel køløsning med kunder i hele verden.
"Arketypen, når man tænker disruption, er ofte i en situation, hvor der enten ikke findes en fyldestgørende lovgivning, eller er i direkte konflikt med eksisterende love og eller forretningsmodeller. Men Airhelp bygger faktisk netop sin forretningsmodel på international lovgivning, hvor man hjælper "ofre" med at få deres retmæssige erstatning," lyder det fra Camilla Ley Valentin, der blev kåret til årets kvindelige iværksætter i 2012.
Ifølge hende er det ikke kun flybranchen, men i høj grad også advokater, som Airhelp påvirker med sin løsning.
Kan ændre spillet
De to erhvervsfolk er enige i, at Airhelp på sigt kan ændre spillereglerne for erstatning i flybranchen, ligesom man på sigt kan presse selskaberne til at blive endnu mere punktlige i deres afgange.
"Man kan forestille sig flere konsekvenser af den nye model, fra påvirkning af flyselskabernes finansielle resultater, øget lobbyisme i forhold til at ændre lovgivning eller måske endda forbedringer i form af færre forsinkelser og aflysninger," skriver Camilla Ley Valentin.
Ifølge Moonis Kamil burde flyselskaberne overveje at samarbejde - frem for at modarbejde - Airhelp.
"Hvis jeg var SAS eller Norwegian, havde jeg med det samme ringet og inviteret Airhelp-teamet til et møde, hvor jeg motiveret af kundernes interesse vil forsøge at få deres løsning koblet på et kundeloyalitets-koncept med en in-app funktionalitet koblet direkte til CRM-systemet," skriver han og fortsætter.
"Så ville jeg sammen med Airhelp gå i medierne med et markedsføringsinitiativ om netop gennemsigtighed og tryghed i kundens rejse."
Airhelp har omkring 90 ansatte i 18 forskellige lande. Virksomheden startede i London, men har i dag hovedkontor i New York.
