ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Strejke aflyser fly til og fra Frankfurt

223 flyrejser til og fra Frankfurt er foreløbig aflyst mandag, som følge af en strejke blandt personalet i Tysklands største lufthavn. To fly til og fra Københavns Lufthavn med Lufthansa er foreløbig aflyst som følge af strejken.

Lufthavnens personale strejker for bedre løn- og arbejdsforhold. Forhandlingerne brød sammen fredag, men alligevel opfordrede lufthavnens ledelse de strejkende til at vende tilbage til forhandlingsbordet og genoptage arbejdet.

De omkring 200 ansattes svar er dog foreløbig, at strejken kommer til at fortsætte tirsdag.

Lufthansa står for mere end halvdelen af flyene i Frankfurt og forventer alene at aflyse 200 indenrigs- og europæiske fly. Alle interkontinentale fly vil blive gennemført, forsikrer flyselskabet.

Ankomsterne til København fra Frankfurt med Lufthansa klokken 12.45 og 18.00 er aflyst, samt afgangene 13.50 og 18.45. De tre øvrige afgange og ankomster med selskabet mellem de to lufthavne er uberørt af strejken.

Foreløbig har SAS hverken aflyst afgange eller ankomster mellem Frankfurt og København og Frankfurt og Billund mandag.

/ritzau/Reuters


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis