Hvis man tænkte på at købe hus for godt en uge siden, og var blevet godkendt til at låne 2 mio. kr., så vil det beløb i dag efter en tid med lukkede skoler og arbejdspladser og store kursfald på både aktie- og obligationsmarkedet nu være reduceret til 1.880.000 kr.
Det betyder med andre ord, at der er blevet skåret 120.000 kr. eller ca. 6 pct. af boligkøbsbeviset
Renterne er nemlig steget på grund af usikkerheden og investorernes generelle lyst til at sælge ud af værdipapirerne, og det har påvirket de danske realkreditrenter og dermed de beløb, boligkøbere kan låne penge for.
I sidste ende kommer det sandsynligvis også til at gå ud over boligpriserne, fortæller Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit.
“Renten er steget ganske meget, og det har betydning for, hvordan man kommer til at sidde i sin bolig, og om man kan købe til den pris, man troede, for bare et par uger siden,” siger hun.
De fleste havde ellers regnet med, at uroen på aktiemarkedet ville sende renterne ned, men det er gået stik modsat. Den normale effekt, hvor kursfald på aktiemarkedet får investorerne til at købe op af de såkaldt sikre værdipapirer som eksempelvis danske realkreditobligationer, har indtil videre ikke været i spil.
I stedet har investorerne taget pengene helt ud af markedet eller er gået efter de allersikreste papirer som eksempelvis tyske statsobligationer. Og renten har bevæget sig modsat forventningerne – op.
Det vil i sig selv have en effekt på boligmarkedet. Og oven i det kommer den psykologiske effekt af den usikkerhed, som spredningen af coronavirus har været årsag til.
“Her og nu er den umiddelbare effekt, at vi kommer til at se færre handler. Der er sælgere, som ikke ønsker at holde åbent hus, nu hvor der er karantænestemning. Og der er købere, som ikke synes, det er i tidens ånd at gå mere ud end højest nødvendigt,” fortæller Lise Nytoft Bergmann.
Fører situationen til en langvarig krise, hvor potentielle boligkøbere frygter for deres job og deres pensionsopsparing, vil boligmarkedet blive endnu mere påvirket. Hvis krisen derimod bliver hurtigt løst, vil det formentlig bare betyde, at beslutninger om boligkøb bliver udskudt, til situationen er blevet bedre.
“Hvis krisen bliver omfattende – og det forventer vi, at den gør – så får den også konsekvenser for boligøkonomien. Både fordi renten er steget, og man kan blive godkendt til et lavere beløb, og det vil få sælgerne til at sænke prisen på deres bolig. Og på grund af psykologien. Når man har at gøre med boligmarkedet, så er det de fleste menneskers største økonomiske beslutning i livet. Når man hører, at arbejdsløsheden stiger, er man tilbageholdende med at lave så store investeringsbeslutninger,” siger Lise Nytoft Bergmann.
Hos Realkredit Danmark forventer cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig også et pres nedad på boligpriserne det næste stykke tid.
“Går aktiviteten væsentligt ned i gear på boligmarkedet med lavere handelsaktivitet, så er der sandsynlighed for større prisnedslag, hvilket køberne også vil insistere på. Det vil vi kunne se i prisudviklingen, og så er spørgsmålet, hvor hurtigt priserne vil stige igen, ” siger han.
Han påpeger, at selvom det er en anden type krise, så vil priserne komme under pres ligesom under finanskrisen.
Ifølge Ziggie Mai Vesterlund, psykotraumatolog hos Center for beredskabspsykologi, vil den utryghed, mange føler i denne tid, betyde, at de fleste vil vælge at sætte planerne om at købe ny bolig på vågeblus det næste stykke tid.
“Når mennesker bliver udsat for en trussel, reagerer man med frygt eller angst. Vores stenalderhjernen gør, at man løber ind i hulen og ruller stenen for for at afbøde for faren, og så sætter man sig der og venter på bedre tider. Og det, tror jeg, kan have noget at sige ift. om folk vil købe ny bolig eller sommerhus. Nu sætter vi tingene på pause og afventer, hvad der sker – for der er mange ubekendte,” siger hun.
Selvom Christian Hilligsøe Heinig påpeger, at der er så mange store spørgsmålstegn lige nu, at prognoser er et skud i tågen, vurderer han, at renten vil falde tilbage til, hvor den var inden coronakrisen, når vi engang er på den anden side.
“Når vi kommer forbi coronakrisen, så tror vi, at der fortsat vil være en lempelig pengepolitik, og vi tror derfor ikke, at renterne vil ligge væsentligt højere, end inden vi kom ind i krisen,” siger han.
