Staten går fri i en stor sag om erstatningsansvar for it-kaos med tinglysning i 2009.
Højesteret har mandag frifundet Domstolsstyrelsen. Dermed når de syv dommere til samme resultat som Østre Landsret i 2019.
Et stort antal boligejere mistede penge på grund af de kaotiske tilstande, da digital tinglysning blev indført. Og derfor opstod en forening, som påtog sig at føre sagen som et såkaldt gruppesøgsmål.
Højesteret mener imidlertid ikke, at foreningen har ført bevis for, at staten begik væsentlige eller klare fejl, da systemet blev implementeret.
/ritzau/