Star Tour har skrevet under på en kontrakt med luftfartsselskabet Norwegian om at flyve den skandinaviske turoperatørs charterpassagerer til Egypten og Kanarieøerne til næste vinter.
Ruterne fra Norge kommer til at afgå fra Oslo, Bergen, Stavanger, Haugesund og Trondheim, mens de i Sverige vil flyve ud fra Arlanda i Stockholm.
"En af årsagerne til den ny aftale er, at vi i den kommende vinter vil øge vores afgange fra provinsen, særligt fra Bergen og Stavanger," siger adm. direktør Christian Lunde, Star Tour Norge.
"Dertil kommer, at Norwegian set med vores øjne kan levere os et meget kundevenligt ruteprogram," tilføjer han.
Aftalen udgør godt 40 procent af Star Tours vintertrafik og har en værdi for luftfartsselskabet på godt 150 millioner kroner.
I Danmark er det luftfartsselskabet Jet Time, der for et par måneder siden blev den store vinder af kontrakter med Star Tour.
"En meget stor del af flyvningerne for Star Tour foretages af vores eget selskab, Fly TUINordic, men ud af Billund har vi valgt Jet Time," siger salgsdirektør Stig Elling, Star Tour.
Tidligere har Star Tour ifølge Elling brugt SAS rigtig meget. Turoperatøren bruger fortsat SAS, men kontakten er blevet mindre.
"Jet Time har overtaget fra Billund, fordi selskabet kunne levere kapacitet og passende flystørrelser til vores behov i Jylland. Og så er prisen heller ikke uden betydning," påpeger Elling.
Salgsdirektøren understreger, at de fleste langdistanceflyvninger til eksempelvis Thailand foretages med Fly TUINordics Boeing 767.
/ritzau/