At havne i en af de absolutte hovedroller i vor tids måske største krise har direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm taget på sig. Han er klar over, at befolkningen har brug for personer at kigge mod, og han har været villig til at dele ud af sin egen tvivl, sine fejl, sin forhistorie og sit privatliv – fordi danskerne har krav på at kende en af de mest fremtrædende lederskikkelser i krisen, mener han.
Og netop fejl er der begået. Det har han, ligesom statsminister Mette Frederiksen, været tydelig omkring fra starten: Det ville ske, da ingen på egen krop havde erfaring med pandemier.
Adspurgt erkender han, at befolkningens mulighed for at gennemskue, hvem der havde ansvar for hvilke beslutninger, har været mangelfuld.
Der har været kritik af manglende åbenhed omkring beslutningsprocessen. Mangler der klarhed om rollefordelingen mellem hovedaktørerne over for offentligheden?
“Jeg vil sige, at vi ikke altid har været tydelige nok omkring, hvem der gjorde hvad,” siger han og forklarer, at han og Sundhedsstyrelsen har forsøgt at gøre deres ved at lave statusrapporter og redegøre for, hvad der var Sundhedsstyrelsens arbejde.
““Jeg medgiver, at hvis jeg som borger sad og kiggede ind, har der været det, nogle medier beskriver som en zig-zag-kurs.”
Søren Brostrøm
“Jeg medgiver, at hvis jeg som borger sad og kiggede ind, har der været det, nogle medier beskriver som en zig-zag-kurs. Det synes jeg egentlig ikke selv – det kan andre kalde det. Men det var og er ubetrådt land. Jeg skal stadig knibe mig selv i armen over, at det kun er tre måneder siden, jeg for første gang hørte om denne sygdom,” siger han.
Men du forstår godt, hvis borgerne sidder tilbage og tænker “Jeg er forvirret – hvem har den?”?
“Det forstår jeg godt. Jeg vil også sige, at jeg synes, det er godt, vi har en åben og demokratisk dialog om, hvordan vi skal håndtere epidemien, som f.eks., hvilke dele af samfundet man ønsker at genåbne.”
Hvem har den rette strategi?
Med coronakrisens store følger for alt fra økonomi og virksomheder til samfundet som helhed og selvfølgelig sundhedsvæsenet har spørgsmålet om, hvorvidt vi var forberedt, og om tiltagene er de rigtige, allerede meldt sig.
Har vi generelt været for dårlige til at planlægge?
“Planlægningen var der, beredskabet var der. Men vi blev alle sammen taget på sengen. Det gjorde vi jo i hele Europa,” siger Søren Brostrøm og tilføjer:
“Det havde været rigtig svært at planlægge. Set i bakspejlet kunne vi godt have haft nogle større lagre, men det var der nærmest ingen i Europa, der havde forudset,” siger han.
Selvom han hævder, at beredskabet var der inden coronakrisen, mener han, at covid-19 vil sætte varige spor i forhold til en ny sundhedskrise.
“Der er ingen tvivl om, at når dette er overstået, vil vi alle overveje vores beredskab for globale pandemier. Og det har været drøftet i en del tid. For vi har jo hele tiden set ind i en virkelighed, hvor der kom nye sygdomme,” siger han og henviser til sars, mers, ebola og zikavirus.
Han understreger, at diskussionen om, hvorvidt en svensk tilgang var mere korrekt end en tysk, koreansk eller dansk på tidspunktet, ikke fylder hos ham.
““De ting, man laver for at undgå en epidemi, skal også stå i forhold til, hvordan samfundet ellers hænger sammen, og hvad det koster samfundet.”
Søren Brostrøm
“Alle lande har valgt forskellige tilgange til det. Der kan vi jo let evaluere efterfølgende. Men jeg synes ikke, der er nogen, der har truffet dårlige beslutninger. Man har valgt den strategi, der passer til ens samfund. Så jeg vil ikke sidde og dele karakterer ud, om man valgte rigtigt i Sverige og forkert i Danmark.”
Taber vi andre på gulvet?
Med coronaepidemien og den medfølgende nedlukning har Søren Brostrøm måttet se sin rolle blive udfordret af modsatrettede hensyn – også internt i sundhedssystemet, hvor andre patientgrupper har været mindre prioriteret.
“Vi så i slutningen af marts og op mod påske, at borgere, der var henstillet til behandling i psykiatrien, faldt med 60 pct. i forhold til førhen. Antallet af dem, der var henvist til et kræftpakkeforløb, faldt med det halve,” siger han og tilføjer:
“Det bekymrede mig meget. For i arbejdet med at forhindre denne nye sygdom, som ved Gud er alvorlig, skal vi jo helst undgå at tabe andre grupper på jorden. Så vi skal hele tiden kigge bredt på det, vi kalder folkesundheden. I bestræbelserne på at undgå en sygdom skal vi helst ikke løbe ind i en anden,” siger han og understreger, at sundhed ikke skal være det eneste hensyn.
“De ting, man laver for at undgå en epidemi, skal også stå i forhold til, hvordan samfundet ellers hænger sammen, og hvad det koster samfundet. Både når det handler om at afværge en epidemi og leve med den. Det er et politisk valg, og det skal være et politisk valg.”
Han betegner derfor også coronakrisen som en sundhedskrise, hvis følgevirkninger ikke er set siden Den Spanske Syge, 1918-19, og hvor samfundet er ramt på et niveau, der efter hans mening giver mindelser til finanskriser og verdenskrige.
““Har jeg begået fejl, så siger jeg undskyld, over for de mennesker, jeg har begået dem over for, og det er i sig selv meget forløsende.”
Søren Brostrøm
“Der er ingen tvivl om, at det er noget, der har påvirkning på hele vores samfund. Det private erhvervsliv, offentlige arbejdspladser, familier, svære grupper, vores demokratiske liv, vores trossamfund. Det er nogle drastiske ting,” siger han og peger på det historiske i, at både påsken, jødernes pesach og muslimernes ramadan aldrig tidligere har været ramt af forsamlingsforbud.
“Det er nogle ekstremt store indgreb, og der bliver nærmest skrevet danmarkshistorie hver uge.”
At rumme fejl
Som både læge og embedsmand har Søren Brostrøm rod i to forskellige verdener, hvor fejl ikke påskønnes. For læger kan fejl have dødelige følger, mens præcision og akkuratesse i embedsværket ofte anses som lige så væsentlige træk som kød og kartofler i dansk madlavning. Den præmis har han selv forsøgt at gøre op med.
“Hvis du ikke laver fejl, er det enten, fordi du ikke har haft hænderne oppe af lommen, eller fordi du ikke har gjort dit arbejde,” siger han og forklarer, at der for hans generation af læger kom et nyt syn på fejl.
“Jeg er i den generation af læger, hvor vi begyndte at tale om, at vi ikke skulle have en nulfejlskultur. For som læge kommer du til at lave fejl. Sådan er det.”
Det syn tog han med, da han startede i Sundhedsstyrelsen, siger han.
“Da jeg startede for ni år siden i Sundhedsstyrelsen, så jeg lidt de samme tendenser til nulfejlskultur, som jeg havde oplevet i sundhedsvæsenet, hvor man helst ikke skulle lave fejl, og hvis man gjorde, skulle de helst ikke opdages.”
Som led i at afmontere nulfejlskulturen har han lært vigtigheden af, at man i en arbejdskultur skal kunne sige undskyld.
“Har jeg begået fejl, så siger jeg undskyld, over for de mennesker, jeg har begået dem over for, og det er i sig selv meget forløsende,” siger han. Alligevel er den tilgang ikke så ligetil, efter det massive opmærksomhedstryk er kommet med covid-19.
“Der er altid en balance. Og det har jeg også tænkt over i situationen med corona. Man skal på den ene side være en myndighedsperson og en autoritet, som folk kan kigge til. Og så skal åbenhed og ærlighed også være der. Men omvendt skal jeg heller ikke stå og sige ’Jeg ved godt, jeg er dum, og jeg ved godt, jeg fejler’, for så mister man jo respekten. Det er en svær balance,” siger han.
““Jeg har været meget åben om mig selv og min person. Det er også vigtigt. For når jeg går ud, så er jeg trods alt ikke bare en rolle eller en uniform.”
Søren Brostrøm
I rampelysets klare skær
Den massive opmærksomhed fra medier og offentlighed har Søren Brostrøm også måttet vænne sig til.
For under normale omstændigheder er det kun sundhedsfaglige og de hårdere samfundsnørder, der har tjek på, hvem der er direktør for Sundhedsstyrelsen. Det har coronakrisen lavet om på, og Søren Brostrøm er formentlig en af de mest berømmede og omdiskuterede embedsmænd i nyere dansk politisk historie – hvilket ikke altid er værdsat.
“Jeg tror, opmærksomheden går over igen. Det håber jeg, den gør. Det er ikke sådan, at jeg har søgt at få den rolle,” siger han og forklarer, at han selv blev overrasket.
“Det kom bag på mig, at det blev så stort. Men jeg kan godt reflektere over det, for denne sundhedskrise er blevet så stor og historisk, så det er naturligt, at de talspersoner, der er, også kommer til at fylde meget. Det kan jeg godt se,” siger han.
Af samme årsag har han været åben omkring sin person og fortalt om blandt andet sit kærlighedsliv og sine familierelationer.
“Jeg har været meget åben om mig selv og min person. Det er også vigtigt. For når jeg går ud, så er jeg trods alt ikke bare en rolle eller en uniform. Jeg synes, at folk har lov til at mærke, at jeg er en person, og se mennesket bag. Jeg er trods alt ikke bare en uniform og en rolle. For når folk har set mig på pressekonferencer, så er det ikke bare en rolle, jeg tager på – så er det sådan set mig.”
Denne artikel er skrevet af Børsen Live-redaktionen som optakt til chefredaktør Bjarne Corydons særinterview med Søren Brostrøm i Børsen Executive Club den 20. maj 2020. Læs mereher.
