Sølyst i naturskønne omgivelser nord for København i Klampenborg ejes af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab. Den Kongelige Skydebane Sølyst – som stedet rettelig hedder – benyttes derfor bl.a. om sommeren af skydebrødrene til at skyde til måls – og der bliver kåret en fuglekonge i løbet af sæsonen.