ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Slutspil i gang om toppost i Mærsk

Slutspillet om hvem der skal overtage den prestigefyldte post som finansdirektør i landets største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, er tilsyneladende i fuld gang.

Ifølge kilder tæt på olie- og rederigiganten skulle en intern kandidat nu være kørt i stilling. Det drejer sig om Kim Fejfer, der siden juni 2004 har været chef for APM Terminals i Haag, Holland, men har været ansat i A.P. Møller-Mærsk siden 1992.

Det skriver dagbladet Børsen.

"De bliver nødt til at have en mand med den kulturelle ballast, der kræves til at fylde stolen ud. Det har Kim Fejfer," siger kilden, der ønsker at være anonym.

Af eksterne muligheder peger kilder blandt andet på Carlsbergs finansdirektør Jørn P. Jensen, 45 år.

Han kender i forvejen A.P. Møller-Mærsks topchef Nils Smedegaard Andersen fra deres tid sammen i Carlsberg, hvor de sammen formåede at vende udviklingen i det dengang skrantende bryggeri.

TDC’s finansdirektør, Jesper Ovesen, 52 år, nævnes også blandt de mest oplagte kandidater. Han har et stærkt cv med en fortid som økonomidirektør i blandt andet Novo Nordisk, Danske Bank og Lego-koncernen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis