Bilhandlerne scorer store, skjulte fortjenester, når de sælger brugte biler til hr. og fru Danmark, skriver 24timer. Langt de fleste bilhandlere kræver nemlig - ud over selve salgsprisen - alt for mange penge i såkaldte leveringsomkostninger, når slutseddelen skal underskrives.
Leveringsomkostningerne ligger typisk omkring 3.480 kroner eller mere, og det er forrykt højt, mener både Forbrugerrådet og Forenede Danske Motorejere (FDM).
"De høje leveringsomkostninger er i orden, når man køber en fabriksny bil, fordi pengene dækker importen af bilen til Danmark. Men den brugte bil er jo ikke hentet nogen steder henne, den står jo bare ude i butikken. Derfor betaler intetanende danskere hver dag mange tusinde kroner direkte ned i foret på bilhandlerne uden at få noget som helst for pengene," siger teknisk konsulent i FDM, Rainer Bambino.
Han medgiver dog, at de høje leveringsomkostninger inkluderer køb og afhentning af nye nummerplader til 1.180 kroner.
"Jo, bilhandleren skal en tur på motorkontoret og købe nummerplader, og så hjem igen. Og så er der lidt papirnusseri. Men det skal altså ikke koste 3.500 kroner i alt, snarere det halve," siger han.
Også Forbrugerrådet er oprørt.
"Der er jo allerede én gang betalt for importen af bilen, derfor bør køberen af den brugte bil jo betale tilsvarende mindre i leveringsomkostninger. Reelt handler det her jo om, at bilhandleren vil have flere penge for bilen, end han reelt oplyser. Og det er jo ikke bare urimeligt, men også i strid med god markedsføringsskik," siger jurist i Forbrugerrådet, Tina Dhanda, der opfordrer utilfredse brugtvognskunder til at indberette deres sager til Forbrugerklagenævnet.
Rainer Bambino mener, at selve ordet 'leveringsomkostninger' betyder, at mange ikke tror, at beløbet er til forhandling.
"Ordet klinger lidt af en fast afgift til staten eller noget med pantebreve eller lignende. Men når det gælder brugte biler, er det blot en merudgift, som er grebet ud af den blå luft, og som langtfra står mål med det arbejde, der ydes," siger han.
Der sælges hvert år omkring 300.000 brugte biler fra bilhandlerne.