Hal 7 er vigtig for Carlsberg – og for Roskilde Festival. Det store røde syvtal gemmer Carlsbergs øl- og sodavandslager, så de 75.000 festivalgæster hele weekenden får dækket deres musikbehov uden at tørste.
Borsen.dk har besøgt Carlsbergs hektiske depot lige uden for Roskilde Festival, og efterspørgslen på bryggeriets produkter er til at få øje på.
Alene denne formiddag har nød-depotet modtaget 15-20 ekstraordrer fra festivalpladsen, lyder det fra Tuborgs mand på stedet, Ronnie Halberg-Santiago.
Tre lastbiler læsset med 20-25 træpaller med øl, sodavand og vand er på få timer blevet sendt af sted til festivalgæsterne.
"Vi har siden mandag kørt 100-150 paller om dagen. Det er en fed oplevelse, og vi er i gang fra syv morgen til mellem 22 og midnat. Jeg har ikke tid til at høre musik," siger Ronnie Halberg-Santiago til borsen.dk.
Drikkevarer for millioner
Lagerets fire vægge gemmer drikkevarer for omkring 1 mio. kr., og med den fart, øl og sodavand bliver sendt ind på festivalen, er der brug for store sendinger udefra.
For at få en fornemmelse af afsætningen har Carlsberg sendt 40 køletrailere af sted fra bryggeriet i Fredericia med hver 2970 rammer dåser. Det er i alt 2,85 millioner øl og sodavand.
En gaffeltruck med en plastikøl vippende på taget kører frem og tilbage mellem lagerets fem kølevogne og de ventende kunder.
"Er der nogen kolde Tuborg," bliver der råbt ned mod lagerets bagerste.
To mænd stabler rammer med Tuborg-øl op på en palleløfter. Næste afskibning kan lige så godt være Cocio, Sprite, Somersby, Tuborg Classic, Smirnoff Ice, Kildevæld eller Icetea. Drikkevarerne står side og side, palle om palle.