De danske skattemyndigheder vil nu bede Skatterådet om en ny vurdering af, om fremtidige gevinster fra salg af bitcoin skal beskattes.
Det skriver Berlingske Business.
Den nye vurdering kommer efter en længere periode, hvor kursen på bitcoin er steget voldsomt. I starten af året kostede en bitcoin under 2000 dollar, mens prisen fredag lå over 16.000 dollar.
Hos advokatfirmaet Horten har man modtaget mange henvendelser fra danske bitcoin-investorer, der frygter et skattesmæk, når de hiver gevinsten fra salget af den digitale valuta ud.
- Der er brug for en klar retsstilling. Folk skal kunne forudsige deres egen skattemæssige position, for konsekvenserne kan være så alvorlige, at det i teorien kan ende med strafansvar, siger Payam Samarghandi, advokatfuldmægtig i Horten, til Berlingske Business.
Skatterådet har tilbage i 2014 vurderet, at bitcoin-gevinster ikke var skattepligtige. Dengang kostede en bitcoin nogle få dollar, og ifølge Peter Rose Bjarre, der er partner i rådgivningsfirmaet KMPG Acor Tax, er SKAT sent ude med deres forespørgsel til Skatterådet.
- Skat burde måske have bedt Skatterådet om en ny vurdering noget før i lyset af den store fokus på bitcoin gennem længere tid, siger Peter Rose Bjare.
/ritzau/FINANS