Skal dansk produktion i fremtiden opleves på museum?

Skal danske virksomheder i fremtiden alene koncentrere sig om at innovere og så lade udlandet om at producere? Vores ekspert professor Jan Stentoft formulerer et alternativt bud: At vi med et markant uddannelsesboost og kompetenceløft direkte i virksomhederne, på uddannelsesinstitutionerne og hos rådgiverne sikrer fortsat produktion i Danmark.

Vi har gennem de sidste 5-7 år været vidne til, at over 100.000 produktionsjob er forsvundet i Danmark. Finsanskrisen i 2007 og 2008 tog sit indhug i antallet af arbejdspladser. Siden er flere forsvundet i takt med, at danske virksomheder har outsourcet og/eller offshoret produktion til udlandet. Det naturlige spørgsmål har således løbende været: Hvad skal vi så leve af?

Nogle har fremført, at vi skal bruge hovederne til at innovere og så lade andre dele af verdenen bruge deres hænder til produktion. Andre har heldigvis udfordret sådanne ideer og kæmper for fortsat produktion i Danmark. Men det kræver en anden opfattelse af produktion, som mere bevæger sig i retning af udviklingsorienteret produktion og service.

Der er igangsat mange spændende initiativer for at sætte skabelse af produktionsjob på dagsordenen. Senest har regeringen nedsat et produktionspanel, som i sit kommissorium skriver, at det har til formål at følge op på målsætningerne i regeringens strategi for Danmark som produktionsland. Et af hovedtemaerne for Produktionspanelet er "virksomhedernes indsats og samspil mellem uddannelse og virksomheder". Dette tema er helt afgørende for at sikre fortsat produktion i Danmark, men det kræver samtidig også, at der gennemføres en samlet koordineret indsats for at sikre et sammenhængende uddannelsessystem.

I det følgende trækkes 5 områder frem, som har en afgørende betydning for, at vi kan fastholde og skabe produktionsarbejdspladser i Danmark.

1. Vi lever i en tid, hvor erhvervsuddannelserne er under pres. Stadig flere unge mennesker vælger gymnasiale uddannelser frem for faglærte uddannelser. Hvis vi fortsat skal have produktion i Danmark og også udbygge denne, er det vigtigt at styrke indsatsen omkring faglærte medarbejdere. Det er ikke nok bare at anskaffe sig en robot. Ingeniører har behov for udfordringer og for at få et kvalificeret fagligt modspil fra de faglærte medarbejdere – dem, som f.eks. kan køre med robotter og automatisk udstyr, og som ved, "hvor skoen trykker". Man kan styrke erhvervsuddannelserne ved at lægge nogle "forretningsorienterede" moduler ind i deres uddannelser eller som en form for overbygning. Dertil skal vi sikre, at erhvervsskolerne ikke uddanner elever på gammelt og udtjent udstyr. Tænk, hvis piloter blev uddannede i forældede fly, og patienter blev behandlet med teknisk forældet operationsudstyr.
2. Danske SMV'er er domineret af driftskompetencer frem for virksomhedsudviklende kompetencer. De udgør et andet uddannelsesmæssigt indsatsområde, som trænger til et kompetenceløft. Der findes støtteordninger, som f.eks. InnoBooster, der har fokus på at få højtuddannede i sving i SMV'er, men der er behov for mere forpligtende ordninger. Dette kan f.eks. ske gennem etablering af to-årige forløb, hvor virksomheder kan få tilskud til at ansætte nye kandidater (ingeniører eller cand.merc.'ere) som "produktionsagenter". Støtten kan indebære, at virksomheden forpligter sig til at gennemføre en udvikling inden for produktion og supply chain. Under dette to-årige forløb skal virksomheden så også indgå i et læringsforløb med universitet og rådgiversystemet. Produktionsagenterne kan f.eks. 4 gange årligt komme på skolebænken et par dage ad gangen med henblik på sparring om dilemmaer og den fortsatte udvikling. Dette mere forpligtende arbejde skal sikre, at produktionsagenterne spændes for en reel udvikling og ikke drukner i almindelige driftsopgaver. Man kan forestille sig, at produktionsagenterne kunne "deles" mellem flere virksomheder og ad den vej trække viden og erfaringer videre.
3. Endnu et uddannelsesmæssigt indsatsområde er at styrke kompetenceniveauet blandt offentlige virksomhedsrådgivere som f.eks. væksthusene, således at de i højere grad kan udfordre virksomhedens produktions- og supply chain-system og skabe stærkere brobygning til private virksomhedskonsulenter.
4. Der bør sættes ind med tilskud til uddannelse af SMV'ers ledelser og bestyrelser i forretningsudvikling. SMV'er er typisk tilbageholdende med udvikling grundet mangel på kompetencer, for stor driftsfokus og små budgetter.
5. Endelig bør der skabes flere incitamenter for at udvikle forskningsbaseret undervisning på langvarige akademiske uddannelser, der har praktisk relevans frem for teoretisk forskning med lidt samfundsmæssig nytte. Der sker øget grad af målstyret forskning, hvor universiteters forskningsbevillinger i højere grad afhænger af publicering i rankede tidsskrifter. Denne nye performancekultur synes at bidrage til at grave dybere kløfter mellem forskning og praksis.

Vi har som samfund behov for produktion. Og produktionsopgaven skal løftes i flok af ressourcer med forskellige kompetencer. Kompetenceløft spiller her en afgørende rolle for at sikre, at produktion ikke i fremtiden alene skal opleves på museum. Denne kommentar har givet 5 bud på, hvor der bør sættes ind i en samlet koordineret indsats med kompetenceløft. Vi har behov for debatten og ikke mindst for konkret handling, så vi kan sikre og udbygge produktion i Danmark.