Nørderne, the misfits, blev til rockstjerner i 1990’erne, da internettet brød igennem herhjemme takket være nogle unge glade amatører i ordets bedste forstand. Det kan man i disse uger se foldet ud i den stærkt underholdende DR-dokumentarserie “It-boblen – ekstase og kollaps”. Martin Thorborg kunne nærmest ikke tro sit held, da Jubii modtog en ansøgning fra den landskendte stripper Kira Eggers, der gerne ville være deres nye erotikredaktør. Jubii skulle uden at vide det dengang blive foregangsvirksomhed i at suge talenter til sig, ikke pga. lønnen, men betalt morgenmad, frokost og aftensmad, gratis cola, bordfodbold og vilde fester. Selv Thorborg måtte dog til sidst sige til Kira Eggers, efter hun havde gået nøgen rundt i virksomheden et par timer, at nu måtte hun altså få tøj på, så medarbejderne kunne koncentrere sig om arbejdet.
Da landskendt stripper skrev til Martin Thorborg, kunne han ikke tro sit eget held. DR-serie om it-pionerer er høj underholdning
Her er tre gode grunde til, at du skal se DR-dokumentarserien “It-boblen - ekstase og kollaps“
16. jun. 2023 KL. 17.30
Gem til senere