Scan Energy på afgrundens rand
Gigantgæld, af- og nedskrivninger for en milliard og ultralav tålmodighed fra investorer og banker sætter energiselskabet Scan Energy på hestekur. Brandudsalg skal skaffe hurtige penge til selskabet
10. jun. 2010 KL. 00.00
Gem til senere
EnergiDet skandaleombruste energiselskab Scan Energy står med det ene ben ud over afgrunden efter at have aflagt regnskab for 2009. Selskabet lever på 11 investorer og bankers nåde – og den er kortvarig. Inden oktober i år skal virksomheden sælge store dele af sine vindmølleaktiviteter, for at kreditorerne fortsat vil holde liv i selskabet, fremgår det af regnskabet, der afslører voldsomme finansielle problemer i det selskab, som var ultratæt på en børsnotering i december 2009.