Der konkurreres indædt på flyruterne fra København til de skandinaviske hovedstæder i Oslo og Stockholm. Hovedaktørerne er SAS og Norwegian, og nye punktlighedstal viser, at risikoen for at komme for sent frem til destinationen er langt større, når der flyves med Norwegian.
Det skriver nyhedsbrevet Check-in.
En ny dansk online-service OnTime har siden den 1. juni sidste år opsamlet data på i alt 60.000 internationale flyafgange fra Københavns Lufthavn.
"Det har givet mulighed for, at se SAS og Norwegian efter i sømmene i forhold til de to selskabers punktlighed på hovedruterne fra København til henholdsvis Oslo og Stockholm. Disse ruter er blandt de største fra Københavns Lufthavn og har tilsammen 2,5 mio. rejsende årligt," skriver Check-in.
Norwegian mest forsinket
På ruten til Norwegians hovedbase i Oslo er 28,1 pct. af samtlige flyvninger fra København mindst 15 minutter forsinket ved ankomsten i den norske hovedstad. Lidt bedre ser det ud for Norwegian på ruten til Stockholm-Arlanda, hvor "kun" 16,4 pct af flyvningerne lander 15 minutter efter tidstabellen.
SAS kan derimod holde sig under de to cifre. Kun 4,9 procent af flyene til Stockholm ankommer for sent, mens 6,8 procent af samtlige flyafgange fra København, lander for sent ved ankomsten i Oslo-Gardermoen.
Med til historien hører dog, at SAS har næsten tre gange så mange operationer som Norwegian på begge skandinaviske hovedruter, anfører Check.in.
Fra Norwegian lyder det :
"Jeg kan overhovedet ikke genkende disse tal," siger Norwegians danske presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen i en kommentar.
/Ritzau Finans/