Flybrændstofprisernes himmelflugt får nu SAS til at skrue yderligere op for brændstoftillægget. Kun 30 dage efter seneste forhøjelse øger SAS med virkning fra den 22. marts tillægget på selskabets billetter på indenrigsruterne samt de skandinaviske og europæiske ruter, skriver Chech-in.dk. For kunderne betyder seneste forhøjelse en prisstigning på 75 kr. for en returbillet.
I denne omgang har SAS igen valgt at undtage de interkontinentale ruter for prisforhøjelsen, hvilket Check-in.dk betegner som 'lidt overraskende'. Markedsprisen på flybrændstof har netop rundet 1000 dollar per ton, hvilket er 50 pct. højere end for blot 12 måneder siden.
"Det vil betyde en ekstraregning for den globale luftfartsindustri på 42 mia. dollar for hele 2011, hvis prisniveauet på olien holder sig på det nuværende høje niveau," skriver Check-in.dk.
Nyhedsbureauet Direkt