SAS har besluttet at lukke ruter og gennemføre ændringer i flyflåden for at forbedre lønsomheden i sit finske flyselskab, Blue1.
Rationaliseringerne betyder udfasning af fem Avro RJ-85 fly fra august 2011, hvorefter flåden vil bestå af Boeing 717. Ændringerne koster op til 85 stillinger i det finske flyselskab. Det fremgår af en meddelelse fra SAS.
SAS kalder selv rationaliseringerne for en styrkelse af selskabets langsigtede position på det finske marked.
"Vi er overbeviste om, at dette er et vigtigt skridt for Blue1 i forhold til at styrke sin position på de nordiske markeder. Rationaliseringen af flyflåden er på linje med SAS-koncernens ambition om at forenkle og harmonisere flåden på vores hjemmebaser," siger vice koncernchef John Dueholm, ifølge en meddelelse.
Ændringerne vil betyde, at en række europæiske destinationer lukkes ned, og der kommer også til at ske kapacitetstilpasninger på finske indenrigsruter. Samtidig indleder man flyvninger på Tammerfors-København.
/Ritzau Finans/