Dansk luftfart vil tage permanent skade af coronakrisen, hvis ikke myndighederne træder til med mere og direkte økonomisk hjælp. Så klar er meldingen fra SAS og Norwegian, der begge befinder sig i en overlevelseskamp.
“Jeg forstår godt, at Danmark og Sverige står i en svær situation som aktionærer i SAS
Niels Smedegaard, bestyrelsesformand, Norwegian
“Vi får brug for hjælp. Vi er glade for den første redningspakke, men vi vil helt sikkert fortsætte dialogen med den danske og svenske stat, for vi kan ikke bare optage gæld – vi skal også sikre selskabets soliditet,” siger Rickard Gustafson, koncerndirektør i SAS, der i sidste måned fik et statsgaranteret lån på 3 mia. svenske kroner fra Danmark og Sverige.
Det har kun været nok til at holde forretningen kørende på den korte bane, forklarer Rickard Gustafson:
“Den danske regering har handlet resolut under krisen, og redningspakken har fungeret og reddet mange arbejdspladser i Danmark. Ren likviditetsmæssigt har det sikret, at vi kan klare os igennem sommeren, men vi skal have sikret soliditeten i selskabet på længere sigt.”
Norwegians skæbne bliver afgjort mandag morgen, hvor selskabets aktionærer skal stemme om en omfattende redningsplan, der bl.a. vil konvertere gæld til aktier, for at få adgang til et statslån på 2,7 mia. norske kroner. Selvom bestyrelsesformand Niels Smedegaard næsten har opgivet håbet om, at den danske stat vil træde til, opfordrer han regeringen til at tænke sig om en ekstra gang:
“Jeg forstår godt, at Danmark og Sverige står i en svær situation som aktionærer i SAS, men jeg håber, man vil løfte blikket en lille smule og se på de positive ting, som Norwegian bidrager med i Danmark af både arbejdspladser og turister – i København såvel som Aalborg Lufthavn.”
“Hvis Norwegian ikke overlever, bliver markedet på et eller andet tidspunkt samlet op af Ryanair eller andre lavprisselskaber, som bruger arbejdskraft, der ikke passer til den skandinaviske model.”
Tirsdag blev situationens alvor understreget, da SAS varslede den største fyringsrunde i selskabets historie: 5000 stillinger står til at blive nedlagt, hvilket svarer til lidt under halvdelen af den samlede medarbejderstab. Beslutningen kommer efter et par katastrofale måneder, hvor omsætningen er styrtdykket som en konsekvens af de tværnationale beslutninger om at lukke grænserne og indføre indrejseforbud for at bremse smittekæden med covid-19.
af SAS’fuldtidsansatte i Danmark står til at miste deres job
Det er formelt set finansminister Nicolai Wammen (S), der administrerer statens ejerskab af SAS. Siden onsdag morgen har Børsen forsøgt at få en kommentar fra ministeren, for at høre om regeringen vil støtte SAS yderligere, og om regeringen overvejer at hjælpe SAS på samme måde, som den tyske stat vil understøtte Lufthansa.
Finansministeren er ikke vendt tilbage på Børsens henvendelser, men har henvist til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som ikke administrerer ejerskabet af SAS, men som til gengæld er valgt i Tårnby, hvor lufthavnen hører til. På Twitter skriver han, at “den danske stat er langsigtet og ansvarlig medejer, og vi vil gøre, hvad end der skal til, for at SAS kommer igennem krisen.”
I starten af marts hjemsendte SAS og Norwegian, der sidste år stod for en femtedel af trafikken i Københavns Lufthavn, samlet 17.500 medarbejdere for at tilpasse sig den nye virkelighed. I Kastrup har topchefen for Danmarks største lufthavn, Thomas Woldbye, taget konsekvensen af den faldende trafik og sendt 2200 af de i alt 2600 ansatte midlertidigt hjem, og alene i år skal man spare 1 mia. kr.
Opråbet fra Rickard Gustafson om behovet for en egentlig kapitaltilførsel fra statskassen er det seneste i rækken af anmodninger om hjælp fra flyindustrien.
Foruden Norwegian har både Sunclass Airlines og DAT opfordret regeringen til at komme med særskilte støtteordninger til luftfartsindustrien. Begge selskaber har desuden gjort det klart, at de risikerer at løbe tør for penge i begyndelse af maj.
