ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS indgår forlig med kabinepersonale

SAS har fået en ny overenskomst på plads med kabinepersonalet.

Efter mange døgns forhandlinger lykkedes det i aftes at komme til enighed om en ny overenskomst mellem kabineforeningen, CAU, og SAS.

Der bliver bl.a. tale om en nedgang på ca. otte procent i løn, og en halv snes procent på diverse udetillæg. Det samlede beløb kommer op på det krævede beløb på 500 mio. svenske kr., der er afgørende for, at SAS kan komme igennem med en aktieemission.

Kraftanstrengelse

"Disse nye aftaler med fagforeningerne er afgørende for den igangværende
fortegningsemission, og forhandlingerne har været meget intensive og
konstruktive. Besparelser på 500 millioner i kollektive overenskomster
repræsenterer en kraftanstrengelse af alle i SAS for fremtiden," siger
adm direktør i SAS, Mats Jansson.

Samlet har SAS indgået aftaler om besparelser på 2,1 mia. svenske kr. med
fagforeningerne for 2009 og 2010.

SAS' samlede spareprogram Core SAS er nu på 7800 mio. svenske kr

Hårde beskyldninger fra kollegaer

Der har været en hård tone i overenskomstforhandlingerne mellem SAS og CAU. Men den hårde tone er kommet fra en overraskende side.

De danske stewardesser og pursere er blevet anklaget af deres kolleger for at være ved at vælte SAS.

I et internt brev skød 7 fagforeninger med skarpt mod danskerne, som de beskyldte for ikke at ville medvirke til nødvendige besparelser. Besparelser, der var nødvendige for at sikre at de tre storaktionære, den danske, norske og svenske stat ville tegne deres del af den fem mia. svenske kr. store emission, der finder sted i april.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis