ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS henter passagerer hjem til København

SAS har fået fly hjem til København fra både USA og Asien. I nat sendte SAS et fly afsted til Bangkok, og senere i dag ventes fly retur fra både Beijing og Tokyo. Om de lander i København eller Oslo, er endnu uvist.

Her til formiddag ankommer SAS-fly i København fra både Washington og New York (Newark lufthavn), og i eftermiddag venter selskabet et fly hjem fra Chicago.

Tidligere i dag har SAS sendt fly af sted til både Barcelona, Athen, Nice og Madrid. Derudover har selskabet sendt seks charterfly af sted til europæiske destinationer for at hente passagerer hjem. To af flyene har haft passagerer med på udturen.

SAS regner med at have et fuldt overblik over strandede passagerer omkring kl. 12 i dag. Selvom selskabet allerede har hentet mange tusinde passagerer hjem, er der mange ude i verden, der stadig venter på en flyforbindelse hjem til Københavns Lufthavn:

"Vi har kørt over 10.000 passagerer hjem i busser, og vi har fløjet rigtig mange hjem de seneste dage via Oslo og Stockholm, men vi har ikke et overblik over, hvor mange vi mangler endnu. Der sker ændringer hele tiden," siger Mikkel Thrane, kommunikationschef hos SAS, til borsen.dk.

Borsen.dk er klar med en opdatering på SAS' strandede passagerer, når selskabet har oversigten klar omkring kl. 12.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis