ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS har brændt nye penge af

SAS har allerede brændt de 6 mia. svenske kr. af som selskabet rejste i marts.

Det truer kapitalberedskabet i den nordiske luftfartsgigant og lægger pres på ledelsen for at rejse ny kapital. Det skriver dagbladet Børsen.

SAS skrev i årsrapporten for 2008, at en ny emission på 6 mia. svenske kr. ville nedbringe den justerede nettogæld fra 23 mia. svenske kr. til 17 mia. svenske kr.

Det lykkedes at rejse de 6 mia. svenske kr. i marts, men tal fra SAS viser, at den justerede nettogæld, der er summen af nettogælden og udgifter til flyleasing, er tilbage på niveauet fra før aktiemissionen.

Netop dette nøgletal er af stor vigtighed i SAS og blev fremhævet som et vigtigt pejlemærke i forbindelse med kapitalførslen i marts.

"Vi fokuserer på nettogæld inklusive leasing, og på langt sigt er det ambitionen at nedbringe den justerede nettogæld," siger IR-chef i SAS, Sture Stølen, der samtidigt medgiver, at de seneste tal for den justerede nettogæld er tilbage på niveauet fra før SAS rejste kapital.

De seneste tal, der har kunnet regnes på i forbindelse med den justerede nettogæld var fra udgangen af tredje kvartal, men medregnes tal fra fjerde kvartal kan det gøre totalen endnu værre.

Fjerde kvartal er normalt årets værste med hensyn til pengestrømme i luftfartsbranchen, og derfor kan den justerede nettogæld snildt være et stykke over 23 mia. svenske kr.

Log ind på borsen.dk og læs hele artiklen fra dagbladet Børsen (se link).

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis