Personalet i flyselskabet SAS har sagt farvel til mange kolleger gennem flere sparerunder, men nu kan de sige goddag til nogle af dem igen.
SAS har medvind og genansætter nu 63 piloter, oplyser Takeoff.dk.
I forlængelse af at SAS i efteråret forlængede en aftale med Cimber til april 2012 og den kommende ekspansion til sommer, har SAS brug for flere piloter.
Der skal også bruges 40 nye vikarer til kabinepersonalet, og interessen for de stillinger er stor. SAS har modtaget i alt 1187 ansøgninger.
"At vi nu står i en position i SAS, hvor vi er i stand til at ansætte flere, er et synligt bevis på, at den formidable indsats, alle ansatte har ydet, nu begynder at give resultater. Vores stærke fokus på omkostninger betyder, at vi nu kan begynde et udvikle vores virksomhed," siger chef for Operations i SAS Flemming Jensen til Takeoff.dk.
Yderligere ca. 50 af ansøgerne til kabinepersonalet er kommet i SAS’ jobbank. De kan rekrutteres, når der bliver brug for flere. SAS har ca. 1400 kabineansatte i Danmark.
/ritzau/