ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS-fremgang veksles til nye ruter

En væsentlig bedre markedssituation og lavere omkostningsniveauer er grunden til, at SAS vil ekspandere næste år.

Flykapaciteten hos selskabet skal øges på alle fronter, så kapaciteten bliver større på både langdistance, europæiske og skandinaviske destinationer. Ambitionen er en vækst, der er mindst lige så stor som på det generelle marked.

"Størstedelen af ekspansionen kommer i løbet af 2011, men den starter allerede i november," siger Robin Kamark, der er kommerciel chef i SAS, til nyhedsbureauet Direkt onsdag.

SAS har i løbet af året givet udtryk for, at der er sket en bedring i markedet. De forretningsrejsende er begyndt at vende tilbage, hvilket blandt andet har betydet øget efterspørgsel på langdistanceruter og eksempelvis til London inden for Europa.

Flere ruter på vej

Derfor vil SAS øge sit rutenet. Ifølge onsdagens pressemeddelelse fra SAS gælder det to nye interkontinentale ruter i det nye år. En mellem Oslo og New York og en mellem København Og Shanghai. Oslo bliver dermed den sidste af de skandinaviske hovedstæder, som får en direkte interkontinental rute. Derudover ventes flere nye ruter fra SAS, og frekvenserne bliver formentlig også øget.

"Det handler blandt andet om at styrke den interskandinaviske trafik, som trafik til København fra nogle af vores regionale steder, specielt i Norge," fortæller Robin Kamark.

Men SAS planlægger også flere destinationer i Europa og en forstærkning af indenrigstrafikken i Sverige i løbet af foråret 2011.

"Det handler om flere ruter," siger Robin Kamark uden at ville specificere planerne for Sverige nærmere.

SAS satsning svarer til en kapacitetsøgning, målt på ASK, på ca. 6 pct. i 2011 sammenlignet med 2010.

"Udover det kommer vi til at få en produktivitetsstigning, som kommer til at hjælpe til," siger den kommercielle chef og henviser til blandt andet en bedre udnyttelse af flyene.

SAS har i forbindelse med spareprogrammet SAS Core og flybranchens krise, som blomstrede op i kølvandet på finanskrisen i 2007, gradvist skåret i flykapaciteten ved at tage fly ud af brug.

Nu sker altså det modsatte og målt i antallet af fly omfatter SAS satsning for 2011 om to Airbus A340-300 fly og yderligere tre Boeing 737. Flyene er dels leasede og dels egne fly, som blev fjernet fra ruterne i forbindelse med kapacitetsnedskæringerne under krisen.

"Men nu begynder der at komme lighed med den kapacitet, vi havde før krisen," fortæller Robin Kamark.

Men at SAS nu kan satse på selv den kapital- og ressourceintensive interkontinentale trafik er ikke blot et udtryk for, at markederne er blevet bedre, understreger SAS kommercielle chef.

"Strategisk er vi nu i en helt anden konkurrencesituation, når det gælder omkostningerne," siger Robin Kamark og henviser til, at SAS er blevet meget mere omkostningseffektiv takket være SAS Care og de ansattes indsatser. SAS personale har gennem de senere år indgået aftaler om dårligere ansættelsesvilkår.

Robin Kamark vil dog ikke uddybe, hvor mange flere passagerer SAS vil få gennem sin satsning, hvis man ser på planen om, at ASK skal stige med 6 pct., og at SAS indtil videre har haft en gennemsnitlig belægningsgrad på 75 pct. i år.

Men SAS ambition er at opretholde en tilsvarende kabinefaktor næste år fortæller Robin Kamark og understreger, at SAS vil vokse mindst på linje med markedet.

Markederne i Europa og det skandinaviske marked ventes at vokse med 3-5 pct. næste år målt på antallet af passagerer, fortæller Robin Kamark. Når det gælder langdistancetrafikken til Asien og USA ventes den at vokse med 5-7 pct. næste år sammenlignet med 2010.

"Konkurrencesituationen er fortsat ekstremt hård. Men vi har en bedre konkurrencedygtig platform, og omkostningerne skal længere ned. Det andet er, at vi har et konkurrencedygtigt tilbud, som adskiller os (fra konkurrenterne, red.)," fortæller Robin Kamark.

SAS har i øjeblikket en fordel i sine tilbud til kunderne over for hovedkonkurrenten Norwegian. Det viser selskabernes trafikrapporter i hvert fald, hvis man skal tro en analyse fra Danske Bank.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis