ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS får nye fly næste år

Højest overraskende skal SAS bruge flere fly allerede næste år. Det spår den næstkommanderende i SAS, vice-adm. direktør, John Dueholm.

Der bliver næppe tale om spritnye fly, men topmoderne fly med et par år på bagen, der samtidig vil indgå i målsætningen for, hvordan flyflåden kommer til at se ud i 2020. Det skriver dagbladet Børsen.

SAS måtte i sidste uge kapitulere over for en række konkurrenter, hvad angår væksten i passagertal, men fylder samtidig otte af 10 sæder i øjeblikket, hvorfor der skal mere kapacitet på banen allerede næste år.

"Bliver markedsvæksten 4-5 pct. årligt, skal vi have flere fly. Det kommer i givet fald til at ske i 2011," siger John Dueholm.

Tidligere var det forhåbningen, at SAS kunne begynde at tænke i nye fly i 2013 eller 2014, men en genfunden optimisme får nu SAS til at skrue dette tidsmål frem.

Udviklingen i den økonomiske vækst og passagertallet har gennem tiderne været tæt forbundne. En tommelfingerregel i branchen er, at falder væksten 2 pct., så falder antallet af passagerer det dobbelte. Det samme gælder den anden vej, og netop håbet om en gryende økonomisk vækst på SAS' kernemarkeder, som er inden for Skandinavien og ud af Skandinavien, får selskabet til at se passagervækst i de kommende år.

Læs hele artiklen i dagbladet Børsen



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis