Det danske finansministerium bekræfter, at regeringens holdning til aktieposten i SAS er i overensstemmelse med holdningen i den norske regering.
Nordmændene tog fredag officielt hul på den proces, der på sigt kan betyde, at de skandinaviske regeringer i fællesskab træder ud af SAS.
Det skriver Check-In. Norges nærings- og handelsminister Trond Giske meddelte fredag, at den norske regering vil bede Stortinget om fuldmagt til at afhænde aktierne i SAS.
"Den danske stats syn på aktieposten i SAS svarer grundlæggende til den norske regerings. Den danske stat har således gennem en årrække været af den opfattelse, at staten må forholde sig åbent i forhold til de muligheder, der tegner sig i forhold til ejerskabet af SAS. Det centrale må være at se på de strategiske muligheder for SAS med henblik på at sikre de bedste rammer for selskabets udvikling til gavn for de skandinaviske flypassagerer, ikke hvorvidt staterne skal vedblive med at være aktionærer eller ej," siger afdelingschef i Finansminsteriet, Peter Brixen, til Check-in.dk.
Det vurderes, at Norge formentlig vælger at sikre sig en forhåndsgodkendelse fra Stortinget, uden at der nødvendigvis er en igangværende salgsproces eller forventning om umiddelbart at igangsætte en formaliseret salgsproces.
ritzau finans