ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS-chef sender aktien under 2 kr.

Det er for alvor op ad bakke for SAS' koncernchef på aktiemarkedet. To minutter efter at Mats Jansson gik på talerstolen i Stockholm nåede SAS-aktien et nyt historisk lavpunkt på under 2 kr.

Den lave pris markerer den foreløbige bund i Mats Janssons tid som koncernchef for det kriseramte flyselskab. Siden han tog plads i cockpittet den 1. januar 2007, er der kun 13 øre tilbage for hver krone aktionærerne har sat i virksomheden.

Det webcastede pressemøde startede 10.30. Få minutter efter var aktien dykket yderligere til det historiske lavpunkt.

Men efterhånden som mødet skred frem og Mats Jansson gjorde status kravlede kursen i vejret på en dag, hvor aktionærflugten er så kontant, at der allerede er handlet tæt på 12 millioner aktier – det højeste niveau siden foråret 2009.

Vending i sigte

Mats Jansson forklarede om situationens alvor, nye sparemål, historisk vanskelige vilkår og at aktionærerne atter må til lommerne. Men han mente også, at bunden for flybranchen er nået.

"Markedet er ikke vendt endnu. Men set udfra IATA (luftfartens brancheorganisation, red.) og andre ting er der små tegn på forbedringer. Og der er tegn på, at prisbilledet bliver stabiliseret,mens en tredje faktor, cargo-området viser forbedringer i volumen og priser," forklarede han.

"Vi nærmer os en konjunkturforbedring i flybranchen," tilføjede Mats Jansson.

Aktien op igen

I takt med at pressemødet skred frem steg aktiekursen atter – og nu omkring en halv time efter mikrofonerne blev slukket, ligger aktien til et fald på omkring 19 pct., hvor man kan blive medejer af Nordens største flyselskab for beskedne 2 kroner og 8 øre.

Det bliver spændende at se, hvilken aktiekurs SAS kan få for de nye aktier for 5 mia. svenske kr., der er nødvendig for at redde selskabet. Prisen afsløres 6. april - og hvem køberne bliver den 5. maj.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis