Tina Halkjær Jensen indtræder som medejer af det Kolding-baserede Online Partners, en af Danmarks største udbyder af søgemaskineoptimering (SEO).Udnævnelsen er sket i forbindelse med Online Partners' køb af SEO-bureauet Flere Kunder ApS, som Tina Halkjær Jensen grundlagde i maj 2011. Samtidig bliver hun daglig leder af kontoret i Aarhus.