ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Salget af økologisk dansk svinekød stiger

Vi spiser mere og mere økologisk svinekød, og efterspørgslen på dansk øko-kød stiger også i udlandet. Så Danish Crown-selskabet Friland bønfalder nu sine leverandører om at øge produktionen, lige som nye øko-leverandører er mere end velkomne.

Friland regner de kommende tre år med at øge sit salg af økologisk svinekød med 15-20 pct. årligt. Det kræver, at virksomhedens råvareindgang på omkring 2000 grise pr. uge øges med 50-75 pct. svarende til 3000-3500 øko-svin.
   
"I en periode har vi haft tilstrækkeligt med økologisk svinekød, men vi ser nu et stigende salg og fornemmer også, at der er større muligheder for vækst i afsætningen på eksportmarkederne," siger direktør Henrik Biilmann, Friland om baggrunden for opfordringen til at speede svineproduktionen op.

Det tager tid at omstille en svinefarm til økologisk produktion. Faktisk går der to år. Men hvis eksisterende leverandører har mulighed for at udvide deres produktion, så kan Friland få øget sine tilførsler allerede i år.
En økologisk svineproducent får mere end dobbelt så meget for sit kød som konventionelle producenter får - nemlig for tiden 13 kr. oven i den almindelige notering på cirka 11 kr.  Men omkostningerne til foder, større arealer osv. er også meget større.

Omkring halvdelen af Frilands omsætning på 600 mio. kr. er økologisk svine- og oksekød. Eksportandelen er størst for svinekød, idet halvdelen eksporteres til først og fremmest Tyskland, Frankrig og Holland.

Men selskabet mærker også en stigende interesse i Kina. Direktøren vente rdog, at der går omkring halvandet år før det potentielt store marked for alvor begynder at få betydning.

"Det er bl. a. forventningen om stigende salg i Kina som får os til tro på, at vi skal have flere økosvin, men det vil fortsat være de europæiske markeder, der er vores største," fastslår Henrik Biilmann.
 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis