Skats amerikanske slagsmål mod indtil videre 140 ud af 277 såkaldte enkeltmandspensionskasser, kaster nu nyt lys over sagen, hvor Skat mener at være blevet snydt for 12,7 mia. kr. i udbytteskat i perioden 2012-2015.
På vegne af 44 amerikanske enkeltmands pensionskasser og deres begunstigede har advokat Mark Allison anmodet retten i New York om at afvise Skats søgsmål, som han mener strider mod grundlæggende retsprincipper.
Blandt Mark Allisons mange klienter er amerikanske Doston Bradley og hans enkeltmands pensionskasse The Bradley London Pension Plan.
Selvom pensionskassen ikke havde nogen synderlig formue, lykkedes det for Doston Bradley at få Skat til at refundere påstået indeholdt udbytteskat på 69,2 mio. kr. for danske C20-aktier, der ifølge Skat skulle have kostet ham 7,5 mia. kr. at købe, fremgår det af papirerne.
Formue på under 2 mio og Novo-aktier for 2 mia
Blandt andet skulle hans private pensionskasse have ejet Novo Nordisk-aktier for mere end 2 mia. kr., Coloplast-aktier for 1,2 mia. kr. og aktier i A.P Møller-Mærsk for 1,3 mia. kr., hvilket skulle have sikret ham udbytter på mere end en kvart mia. kr. fremgår det.
Men Skat mener ikke, det er realistisk at hans pensionskasse skulle være i stand til at købe aktierne, da pensionskassen var relativt nystiftet på tidspunktet, hvor den modtog skatterefusionerne. Samtidig havde pensionskassen ifølge Skat overfor de amerikanske skattemyndigheder tilkendegivet, at dens aktiver ultimo 2014 og 2015 var på under 250.000 dollar.
"Det er Skats opfattelse, at Bradley (…) ikke har haft kapitalgrundlag til at foretage de investeringer, der ligger til grund for anmodningerne. Bradley kan derfor ikke være retmæssig ejer af de aktier, som de har fået refunderet indeholdt udbytteskat af,” skrev Skat i april 2018 til Doston Bradleys enkeltmandspensionskasse, hvor Skat tilbagekaldte den tidligere afgørelse om at godkende refusion af udbytteskatter.
Advokat: Man kan købe aktier uden egenkapital
Advokat Torben Bagge fra TVC Advokatfirma, der bistår Doston Bradley og flere andre af de amerikanske pensionskasser, afviser Skats argumenter.
"Det bestrides for det første, at The Bradley London Pension Plan – som hævdet af Skat – ikke har haft økonomiske muligheder for at erhverve de aktier, hvorfra der er udbetalt udbytte, og som efterfølgende er søgt refunderet. I den forbindelse bemærkes, at en køber af aktier (dvs. her pensionskassen) har utallige muligheder for at opnå finansiering til køb af aktier på nutidens globale finansmarkeder uden anvendelse af egenkapital," skriver Torben Bagge i en klage til Skat, hvor han indbringer Skats afgørelse for Landsskatteretten.
"Skat overser hermed, at størrelsen af retssubjektets kapital ikke begrænser mulighederne for at erhverve aktiver, herunder aktier, da de finansielle midler til sådanne køb let kan skaffes på anden vis," skriver han.
Skat påstår desuden, at de pensionskasserne ikke har modtaget de påståede udbytter fra ejerskab af de danske aktier, som de har søgt refusion af indeholdt udbytteskat på baggrund af.
Men det afviser Torben Bagger også.
Må ikke opkræve skat i USA
Når de sagsøgte pensionskassers advokat Mark Allisons forsøger at få dommeren til at afvise sagerne i USA, skyldes det dog ikke primært spørgsmålet om, hvorvidt selskaberne har haft ret til refusion af udbytteskat.
Han argumenterer i stedet for, at Skat med stævningerne mod de mange pensionskasser forsøger at omgå et almindeligt princip for, hvornår og hvordan penge kan indkræves i andre lande. Princippet går i korte træk ud på, at stater ikke kan benytte andre landes domstole til at opkræve deres skatter.
Mark Allison mener, at der er tale om en skattesag, hvor man er uenige om, hvorvidt pensionskasserne har ret til refusion. Den skal føres i Danmark og altså ikke i USA.
I Danmark er status dog den, at Skats afgørelser af indbragt for Skatteankestyrelsen, som har oplyst, at den forventede sagsbehandlingstid er 2,5 år. Og flere af sagerne er allerede varslet indbragt for Landsskatteretten herefter.
Ingen fakta efter tre år
Samtidig mener han ikke, at Skat har løftet bevisbyrden for, at der skulle være tale om et enormt svindelnummer.
"Efter tre års påstået efterforskning af Skat fremføres overhovedet ingen reelle fakta, som understøtter et sådan svindelnummers eksistens," skriver Mark Allison og fortsætter:
"I stedet peger de få konkrete fremlagte fakta mere overbevisende på en anden forklaring: At de forskellige pensionskasser hyrede forskellige investeringsrådgivere, der investerede kassernes midler i en almindelig europæisk udbyttearbitrage-strategi."