ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sådan passer du bedst på din garderobe: Få modeeksperternes bedste tips

PR-foto
PR-foto

Den lyseblå skjorte, læder, strik og suitet. Hvordan sørger du for, at det, du har i garderoben, holder længst muligt, til gavn for både dig og miljøet? Eksperter fra mærker som Boss, Eton og Kokoon giver deres bedste tips


044_BOSS_SpringSummer20_Milan1.jpg
PR-foto

Rens kun suitet sjældent

“Et suit skal renses så lidt som muligt, maks. tre-fire gange om året. Brug det i stedet med omtanke. Ikke to dage i træk, men giv det en pause i mindst 24 timer, så det kommer sig efter den fugt, det får ved brug. For ikke at stresse dit suit er tre-fem pr. sæson og seks-ti suits i alt det perfekte antal, så dit suit altid fremstår friskt, når du har det på. Det er vigtigt at skelne mellem de suits, der er i brug i sæsonen, og de, der ikke er. Det, der bruges, skal hænges på bøjler, som understøtter skulderkonstruktionen, gerne af træ. I den sæson, et suit ikke bruges, skal det opbevares på samme type bøjle i en jakkesætpose af stof – ingen plastik, tak! – der beskytter suitet mod støv, og hvor det stadig kan ånde. Og opbevar det altid i tørre og rene omgivelser. Bukser er den del af et suit, der slides mest, så køb gerne et ekstra par til suitet. Ændrer moden sig, er det muligt at få det syet om hos en god skrædder.”

Heiko Ihben, kreativ direktør hos Creative Management, Boss Menswear.


Dup pletfjerner på den hvide T-shirt

COS_White_T-Shirts_SHOT_04_057_F01 copy.jpg
PR-foto
“Bomuld er naturfibre, der kommer fra bomuldsplanten. Uanset hvilken form det tager, er det altid til at ånde igennem og regulerer varmen, så kroppen bibeholder en behagelig temperatur. En bomulds-T-shirt kan håndvaskes eller vaskes, og er den sart, kan den puttes i en vaskepose, så den ikke hænger fast eller bliver drejet, når maskinen kører rundt. Inden den vaskes, kan man putte en smule pletfjerner på eventuelle pletter, så levetiden er længere.”

Teamet hos Cos, der står bag en ny kollektion hvide T-shirts.


191128_JEANERICA_15_219.jpg
PR-foto
Jeans skal vaskes på vrangen

“Vask altid jeans på vrangen på lav temperatur med et mildt farvebevarende vaskemiddel. Hæng dem op for at tørre. Pas på med ikke at overfylde vaskemaskinen – så undgår du blegede pletter. Og du må aldrig nogensinde tumble dem.”

Jonas Clason, medgrundlægger af jeansmærket Jeanerica.




thumbnail_OPHELIA2.jpg
PR-foto
Strik er som små væsener

“Mit bedste tip til at få strik til at holde sig flot længe er jævnligt at rydde op i skabet og hænge dine sweatre ud i det fri nogle timer. Naturlige fibre kan godt lide frisk luft, er delvist selvrensende, og det er, som om de strutter igen af sundhed på grund af luften og fugten i den. De friske kølige dage her i foråret er perfekte til luftning. Også gerne i frostvejr. Det er forebyggende mod møl, støv og giver din sweater en frisk ny start. Et andet godt råd er, at affnuldring altid skal gøres med fingrene, hvor man forsigtigt hiver de overskydende fibre- eller uldkugler af. Brug aldrig en affnuldringsmaskine, for den klipper og ødelægger fibrene i ulden. Hvis du efterfølgende giver den en mild uldvask, som du altid skal, når du vasker, bliver den som ny. Hvis du ikke har en god uldsæbe, kan man altid bruge hårshampoo, som jo er lavet til naturlige fibre. I øvrigt vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle, at vi hos Aiayu har en repair-service hvor man kan få repareret sin strik, hvis der f.eks. er løbet en maske. Husk, at resultatet bliver bedst, hvis man reparerer, lige når skaden er sket. Derudover – igen fordi der er tale om små væsener – er min personlige erfaring uden videnskabeligt belæg, at strik har bedst af en lille pause, så du ikke går med den samme strik hver dag, men fibrene lige kan hvile sig.”

Maria Høgh Heilmann, grundlægger og kreativ direktør hos Aiayu.


Kokoon_Image03_1836fg_VARM.jpg
PR-foto
Silke skal dampes

“Mange vaskeanvisninger anbefaler at rense silke, og så er man jo som regel på den sikre side. Men personligt vasker jeg det på uld-/silkeprogram med vaskemiddel til silke. Almindeligt vaskepulver ødelægger silkens blødhed. Det kræver, at man har en god vaskemaskine, som man stoler på. Men min erfaring er, at skal man have brugt sin silke, er det besværligt og dyrt at få det renset hver gang, og det gælder om at få det brugt. Det slider mindre at dampe end at stryge silke, og man kan også hænge det ud på badeværelset, når man tager bad, så det retter sig ud og i det hele taget lufte frem for vaske for at slide mindre. Kommer der en plet på, må man aldrig gnubbe, det giver skjolder, men kan forsigtigt duppe opvaskemiddel på, inden det vaskes.”

Nanna Søbirk, grundlægger og chefdesigner hos silkemærket Kokoon.


aubade-rosessence-bh-dybt-v-bcd-black_1180x1180c.jpg
Aubade/PR-foto
Brug vaskemiddel til farve til hvidt lingeri

“Er det almindeligt blondeundertøj, altså ikke silke eller med f.eks. perler, vasker jeg det personligt i maskinen. Vasker man i hånden, ender det tit i bunden af vasketøjskurven, og så kan det godt være, at det ville holde et halvt år længere, men det kommer ikke rigtig i brug. Desuden gælder det om at vaske det ret hurtigt, da de væsker, vores krop efterlader sig, er sværere at få af efter længere tid. Selvom det er hvidt, skal man ikke bruge vaskemiddel til hvidt, for det er indfarvet hvidt og ikke bleget, så vaskemiddel til hvidt gør det hurtigere gråt. Er der meget kalk i vandet, som også gør det gråt, kan man tilsætte antikalk i ny og næ. Vask altid en bh med hægterne lukkede, så de ikke griber fat i blonderne, og i separat vaskepose, og også gerne trusser i vaskeposer.”

Anne Sax, indehaver af lingeributikken Anne Sax.


30007951121_3_w.jpg
PR-foto
Centrifugér skjorten mildt

“Mine bedste tips til at få din skjorte til at holde længere, se skarp ud 24/7 og passe på miljøet er, at når jeg rejser, lægger jeg dem ordentligt sammen for at undgå unødvendige rynker. Og har du ikke adgang til et strygejern, så hæng dem op i badeværelset, når du bader, så rynkerne folder sig ud. Når du vasker, så sæt maskinen på lav centrifugering, som sparer energi og reducerer slid, fold kraven op og vend skjorten på vrangen. Hæng skjorten på en bøjle lige efter, og stræk manchetten, kraven og forsiden forsigtigt ud. Lad der være luft mellem dem i garderoben. Jeg vil ikke anbefale at rense skjorter. Det reducerer skjortens levetid og er ikke godt for miljøet. Hvis det ikke kan undgås, så bed renseriet om at bruge let pres og ingen stivelse.”

Sebastian Dollinger, adm. direktør hos skjortemærket Eton.


Yvonne.jpg
PR-foto
Sko elsker stofposer

Hav realistiske forventninger til, hvordan dine sko holder, alt efter hvordan du bruger dem. Pumps eller højhælede er sandaler primært til arbejdsbrug eller fest, og bliver slidt, hvis man cykler eller går på brosten. Så selvom jeg ikke synes, man skal være så bange for patina, er det godt at have skiftesko med. Når det er sagt, gælder det om at få forsålet sko i tide og opbevare dem godt. Læder- og ruskindssko har bedst af at blive opbevaret i små stofposer i deres æske, så de ikke bliver udsat for sollys, der kan ændre farven, og give støv. Det kan dog børstes væk med en lille børste, og ruskind kan dampes pænt igen over en gryde med kogende vand. For at holde formen på sko, så fyld dem ud med det papir og den pind, der er med, når du køber dem. Der er en grund til, at de er pakket sådan.”

Yvonne Koné, grundlægger og chefdesigner hos sko- og taskemærket Yvonne Koné.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis