Det kan være svært at holde hovedet koldt, når man har fundet drømmeboligen, og ejendomsmægleren fortæller, at der er andre interesserede købere. Hvis man ender i en lukket budrunde, kan man nemt komme til at lade følelserne løbe af med sig, og derfor er det vigtigt, at man undersøger ejendommen grundigt og ikke ender med at byde for højt, fortæller to eksperter, som Børsen har talt med."Før det første må man sige til sig selv, at en ejendomsmægler, som udbyder en ejendom, som regel sætter en udbudspris, som er i overkanten af, hvad han forventer er den rigtige pris. Der er noget elastik i prisen, så derfor må man lade være med at gå i panik. Søg hjælp og find den rigtige pris sammen med en rådgiver," siger Jan Schøtt-Petersen, formand for foreningen Danske Boligadvokater, som fortæller, at han har set flere lukkede budrunder de sidste par år.